Grønlandsbanken forlænger samarbejde med Elite Sport Greenland

Ny toårig sponsoraftale skal gøre gavn for grønlandsk eliteidræt og fremme sundhed, fællesskab og målrettethed.

Mangeårigt samarbejde mellem bank og elitesport fortsætter mindst to år endnu.
Offentliggjort

Grønlandsbanken forlænger sit samarbejde med Elite Sport Greenland. Det fortæller banken selv i en pressemeddelelse: 

– Grønland er bygget på fællesskab, ansvar og mennesker, der tør investere i fremtiden. Det gælder også inden for idrætten. Vi ønsker at være med til at skabe muligheder for unge mennesker, der arbejder målrettet for at udvikle deres talent og forfølge deres ambitioner. Derfor er vi glade for at fortsætte samarbejdet med Elite Sport Greenland, siger risikodirektør Mads Reimer Andersen. 

Elite Sport Greenlands forperson kvitterer for støtten fra banken: 

– Bag hvert talent ligger en stor indsats, mange timers hårdt arbejde og vigtigst af alt mennesker og organisationer, der tror på dem. Med den øremærkede støtte til talentudvikling og kompetenceudvikling af trænere bidrager GrønlandsBANKEN til at skabe bedre rammer for fremtidens grønlandske eliteatleter, siger Angutinnguaq Hegelund-Tittussen. 

Den nye aftale løber over de næste to år. Støtten øremærkes til talentudvikling samt kompetenceudvikling af trænere, oplyser Grønlandsbanken. 

Powered by Labrador CMS