Frederik på mærkerne - rigsfællesskab eller kongerige?
Man skal veje sine ord på en guldvægt: Rigsfællesskab eller kongerige
Kong Frederik og borgmester Avaaraq S. Olsen baner sig vej gennem folkemængden i Nuuk.Foto: Sermitsiaq
Kurt KristensenKurtKristensenJournalist
Offentliggjort
Siden 1963 har det grønlandske postvæsen udgivet en dagligserie af frimærker med regentens portræt: Fra Frederik IX over Margrethe II til Frederik X.
Det første frimærke i dagligserien med Frederik X udkom på kongens 57-års fødselsdag 26. maj 2025. Motivet med regenten i hvid anorak er skabt af gravør Martin Mörck efter et forlæg af fotograf Steen Brogaard. Dagligserien bliver løbende udvidet med nye værdier og farver. I denne uge gælder det et gult frimærke til 25,00 kroner, som er prisen for at sende et brev under 20 gram som luftpost i Grønland.
Annonce
Annonce
Annonce
Siden 1963 har det grønlandske postvæsen udgivet en dagligserie af frimærker med regentens portræt: Fra Frederik IX over Margrethe II til Frederik X.
Det første frimærke i dagligserien med Frederik X udkom på kongens 57-års fødselsdag 26. maj 2025. Motivet med regenten i hvid anorak er skabt af gravør Martin Mörck efter et forlæg af fotograf Steen Brogaard. Dagligserien bliver løbende udvidet med nye værdier og farver. I denne uge gælder det et gult frimærke til 25,00 kroner, som er prisen for at sende et brev under 20 gram som luftpost i Grønland.
– Frimærkeserien med regentens portræt bliver en naturlig del af den daglige postbefordring, og både borgere og samlere vil møde motivet i mange år fremover, spår frimærkechef Allan Pertti Frandsen.
Strid om ord
Der sker i disse år et sprogligt skred fra rigsfællesskab til kongerige.
Annonce
»Rigsfællesskab« har udviklet sig til et særdeles værdiladet ord, hvor trykket ligger på riget, ikke på fællesskabet. I stedet bruger flere og flere, især danske politikere, ordet »kongerige« om den særlige konstruktion mellem Danmark, Færøerne og Grønland.
Naleraqs formand Pele Broberg har i skarpe vendinger beskyldt »rigsfællesskab« for falsk varebetegnelse.
Er ordet »kongerige« nemmere at sige end rigsfællesskab?
Det nye frimærke med Frederik XIllustration: Tusass
– Nej, ingen af de to ord har noget med Grønland og det grønlandske folk at gøre. Danmark annekterede Grønland i 1953, og lige siden har vi måttet indrette os efter Danmarks Riges Grundlov. Der står ikke Grønland nogen steder, og vi holdt ikke folkeafstemning om grundloven, som ifølge § 1 gælder for alle dele af Danmarks Rige, siger Pele Broberg til Sermitsiaq.
– Det hedder officielt Kongeriget Danmark. Et mindre formelt udtryk er det danske kongerige. Eller blot det danske rige. Ikke det grønlandske. Ikke det færøske. Men det danske rige. Det hører også med til fortællingen, at Kongeriget Danmark har eksisteret i over 1.000 år, og kongeriget vil også eksistere længe efter, at Grønland udtræder i næste valgperiode.
Men alle mand er af huse, når kongefamilien besøger byen og bygden?
– Jeg vil altid behandle kongehuset med den fornødne respekt, ligesom man behandler alle mennesker med den fornødne respekt. Forskellen mellem den danske konge og udenlandske kongehuse er imidlertid, at de andre ikke pynter på historien med at fortælle om »fælles historie«. Jeg kommer aldrig til at respektere brugen af hverken »rigsfællesskabet« eller »kongeriget«, fordi begge begreber undlader at fortælle, hvordan Grønland er blevet behandlet, siger Pele Broberg.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.