Fortsat ingen planer om lufthavn i Tasiilaq

Det oplyser Naalakkersuisut i et skriftligt svar til Demokraternes Justus Hansen

Offentliggjort

- Naalakkersuisut agter ikke på nuværende tidspunkt at rette henvendelse til
USA vedrørende en investering i en lufthavn i Tasiilaq.

Det skriver naalakkersuisoq naalakkersuisoq for uddannelse, kultur, kirke og udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger (S), i et svar til Justus Hansen (D), der har spurgt, om Naalakkersuisut vil rette henvendelse til USA vedrørende en investering i en lufthavn i Tasiilaq der kunne afløse lufthavnen i Kulusuk som en kombineret militær og civil lufthavn.

Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq
Forsvarssamarbejdet mellem Kongeriget og USA tager udgangspunkt i samarbejdet i Permanent Committee, hvor Grønland og Danmark samarbejder med henblik på særligt at sikre Grønlands interesser, oplyser Ane Lone Bagger

- Mandatet for Naalakkersuisut har hidtil i forsvarssamarbejdet udelukkende taget udgangspunkt i forslaget til Inatsisartutlov om ramme betingelser for anlæg, drift og finansiering af international lufthavn i Nuuk og i Ilulissat samt regional lufthavn i Qaqortoq, fremhæver hun.

Dog oplyser Ane Lone Bagger, at 'Naalakkersuisut arbejder fortsat videre med lufthavnsprojekterne i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit, som en følge af beslutningen på efterårssamlingen 2015'.

- Inatsisartut vil blive orienteret, når beslutningsgrundlaget er tilvejebragt i landstingslov om flyvepladser, lyder det fra Ane Lone Bagger.

Powered by Labrador CMS