Fortroligt møde med Royal Greenland
Landstinget og landsstyret mødes torsdag med Royal Greenlands ledelse for at få en fortrolig drøftelse om virksomhedens økonomi.
I et lukket forum kan politikerne således få svar på deres spørgsmål om virksomhedens økonomi samt ledelsens vurdering af fremtiden, inden de fredag skal tage stilling til en bevilling på 503,75 millioner kroner til Royal Greenland. Pengene er dels et lån, dels en udvidelse af aktiekapitalen.
Det fortrolige møde er kommet i stand med kort varsel, efter at der i Landstinget har været en strid om, hvorvidt debatten om bevillingen skulle foregå i landstingssalen for åbne eller lukkede døre.
Siumut har advokeret hårdt for, at debatten blev holdt for åbne døre. Og partiets nyvalgte formand, Aleqa Hammond, har i den forbindelse påpeget, at oplysningerne om virksomhedens økonomi allerede er kendt i pressen. Der er dog flere faktorer, der tyder på, at dette ikke er rigtigt.
Læs mere i Sermitsiaq.