Forslag: Nyt vartegn ved atlantlufthavn

En gangbro foreslås opført nær den nye terminalbygning i Nuuk, og det skaber muligheden for at lave et vartegn for lufthavnen og for Nuuk, lyder det i et kommuneplanforslag, som skal sendes i høring.

Gangbroen skal forbinde den nye terminalbygning og parkeringspladserne.
Offentliggjort

Af et nyt kommuneplanforslag har forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq konkretiseret, hvordan arealerne nær lufthavnen i Nuuk skal udnyttes.

Det fremgår af oplægget, som blev præsenteret for Udvalg for Erhverv og Økonomi den 12. december, at der er planer om at opføre en gangbro mellem den nye terminalbygning og parkeringspladsen på den anden side af lufthavnsvejen, hvor der også er planer om at der skal bygges et lufthavnshotel.

Trafiksikkerhed

- Gangbroen skal medvirke til at fodgængere ikke vil forsinke afviklingen af trafikken i spidsbelastningstidspunkter og samtidig tilbyde en mere trafiksikker forbindelse mellem lufthavnsterminalen, parkeringspladsen og fremtidigt lufthavnshotel, fremgår det af forslaget.

- Gangbroen må ikke være til gene for trafikken, hvorfor der skal være frihøjde nok til dobbeltdækkerbusser og høje lastbiler. Ligeledes skal gangbroen holde sig under lufthavnens klausulerede sikkerhedszone, understreges det.

En gangbro kan udformes på mange måder. Af kommuneplanforslaget har man ladet sig inspirere af andre gangbro-løsninger

- Her ligger ligeledes en mulighed for at lave et vartegn for lufthavnen og for Nuuk, da denne vil være det første man møder udenfor terminalbygningen, skriver forvaltningen.

Deponi, stenbrud og vandværk

Kommuneplanforslaget peger desuden på, hvor det fremtidige deponi skal ligge. Desuden hvor et nyt stenbrud, vandværk og nød-elværk skal ligge.

På udvalgsmødet blev det besluttet at sende forslaget i høring i en periode på otte uger.

Se forslaget i sin helhed: klik her

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS