Forskere advarer mod kræftvaccine

Langtidsvirkningerne i hpv-vaccinen, som nu bliver tilbudt grønlandske børn, er ukendte, siger to danske forskere til Berlingske tidende og advarer mod indførelse af HPV-vaccinen i det danske vaccinationsprogram for børn.

Forskere sætter spørgsmålstegn ved langtidsvirkningerne i HPV-vaccine, der nu bliver tilbudt grønlandske børn.
Offentliggjort

Grønland giver som det første land i verden tilbud til alle 12-årige piger og drenge vaccine mod HPV-virus, der kan give livmoderhals kræft.

Men nu sætter to danske forskere spørgsmålstegn ved vaccinens langtidsvirkning.

– Langtidsvirkningerne af vac cinen er ukendte. Man har udelukkende kunnet følge op på en vaccine i fem år, så det er yderst vigtigt med et system, der registrerer de vaccinerede piger og eventuelle bivirkninger centralt, før man indfører vaccinen nationalt,« siger overlæge og ph.d. Danny Svane fra Rigshospitalet til Berlingske Tidende, som sammen med overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut har været med til at foretage de medicinske og tekonoligiske vurderinger af vaccinen for Sundhedsstyrelsen.

Men de to forskere understreger, at de hverken er for eller imod HPV-vaccinen, men ønsker blot større viden inden Danmark begynder, at give børn HPV-vaccine.

Landsstyret har afsat 2,5 millioner kroner til HPV-vaccinationsprogrammet.

Powered by Labrador CMS