Trump gentager: USA har brug for Grønland

I en telefonsamtale har Trump også beskrevet Grønland som "omgivet af russiske og kinesiske skibe".

Donald Trump gentager i et interview, at USA har "brug for Grønland".
Offentliggjort

USA's præsident, Donald Trump, gentager i et nyt interview, at USA "har brug for Grønland".

Kommentaren kommer til mediet The Atlantic i forbindelse med et interview om det amerikanske angreb i Venezuela.

- Vi har absolut brug for Grønland (we do need Greenland, absolutely, red.), siger Trump ifølge mediet.

Præsidenten beskriver også Grønland som "omringet af russiske og kinesiske skibe", skriver The Atlantic.

Interviewet er foregået via en telefonsamtale med præsidenten, der var på vej ind på sin golfklub i West Palm Beach, beskriver journalisten fra The Atlantic.

Ifølge journalisten var præsidenten i godt humør, og Trump bekræftede over for journalisten, at Venezuela muligvis ikke er det sidste land, der vil blive udsat for amerikansk "intervention".

Powered by Labrador CMS