Forsker: Nordatlantisk indflydelse debatteres efter bekvemmelighed
Den nordatlantiske indflydelse på resultatet af folketingsvalg problematiseres som regel af dem, indflydelsen er til ulempe for, siger forsker. Han slår fast, at der ikke er noget at rafle om, da alle folketingsmedlemmer er ligeværdige jævnfør Grundloven.
Siden det stod klart, at to røde mandater fra Grønland vil sikre et rødt flertal i Folketinget har mindst tre partiledere påtalt den afgørende nordatlantiske indflydelse.
- Hvis vi ser på Danmark - altså ikke riget Danmark - så er der jo ikke et rødt flertal, lød det eksempelvis fra Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen under en debat natten til onsdag.
En seniorforsker siger til Sermitsiaq.AG, at synspunktet dukker op med 'ujævne mellemrum', og at det oftest kommer fra dem, for hvem det udgør et problem. I det her tilfælde partierne i den blå blok i Folketinget og Moderaterne.
- Det er en retorik, der kommer tilbage en gang i mellem, siger Ulrik Pram Gad, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Alle medlemmer er lige meget værd
Han nævner som eksempel en sag fra slutningen af nullerne, hvor der blev lagt et stort pres på de daværende folketingsmedlemmer Lars-Emil Johansen og Juliane Henningsen for ikke at gå i mod den på det tidspunkt siddende regering. En situation som forskeren betegner som 'uklædelig'.
Alle folketingsmedlemmer er nemlig lige meget værd, slår han fast. Hvis det skal laves om, må kritikerne ændre Grundloven:
- Så længe man insisterer på at beholde rigsfællesskabet, så er det en definition i Grundloven, at alle folketingsmedlemmer er lige meget værd, siger Ulrik Pram Gad.
Han henviser i den forbindelse til det modstridende i, at netop de blå partier under valgkampen har gjort meget ud af, at de går ind for at styrke rigsfællesskabet.
Problemstilling kendes også fra Storbritannien
Forskeren siger, at problemstillingen også kendes fra det britiske parlament. I Skotland, Wales og Nordirland vælges der fortsat medlemmer til det britiske parlament, selvom en del beslutninger er lagt ud til de respektive lande:
- I det britisk parlament får medlemmer fra Nordirland, Wales og Skotland også stemmeret til det hele, og det er principielt den samme problemestilling.
- Alternativet vil være at lave et føderationskammer, hvor man udelukkende kunne stemme om de ting, der gælder for hele rigsfællesskabet, siger Ulrik Pram Gad.
Sikrede rødt flertal
Under valget tirsdag så det længe ud til, at Moderaterne skulle have de afgørende mandater for regeringsdannelse, men i sidste øjeblik rykkede et mandat sig, således at der på papiret er et rødt flertal på 90 mandater:
Rød blok har 87 mandater + et rødt mandat fra Færøerne samt yderligere to røde mandater her fra Grønland.
Blå blok kan derimod kun tælle til 72 mandater plus 16 fra Moderaterne samt et blåt mandat fra Færøerne, hvilket tilsammen giver 89.
Statsminister Mette Frederiksen vil på trods af det røde flertal undersøge muligheden for en bred regering. Iagttagere vurderer dog, at hendes forhandlingsposition er markant styrket, fordi der på papiret er et rødt flertal.