Forsker efter milliard-underskud: Alle advarselslamper var tændt

Greenland Airports kom ud af 2025 med et underskud på 2,7 milliarder kroner. Selskabet beroligede i en pressemeddelelse med ordene:

Nedskrivningerne er alene udtryk for en regnskabsteknisk værdiregulering, og de påvirker i sig selv heller ikke landskassens økonomi.

Ordlyden er ikke faktuelt forkert, men ordene dækker også over et dramatisk tab af penge for samfundet. 

Det forklarer forsker i samfundsforhold og emiritus ved Ilinniarfissuaq/Ilisimatusarfik, Birger Poppel. Han er kritisk overfor formuleringen om afskrivningerne:

– Det er lidt, som hvis jeg byggede et hus for en million, og det viste sig, at når jeg skulle sælge det, var det kun en halv million værd, hvorefter jeg sagde: Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad jeg betalte, for det var kontant i sin tid, siger Birger Poppel.

Birger Poppel bebrejder umiddelbart ikke den nuværende direktion i Greenland Airports for de store afskrivninger, men han mener, det er vigtigt at huske, at der på forhånd blev advaret imod flere elementer i lufthavnsbyggerierne fra blandt andet ham selv, kolleger og Økonomisk Råd. Økonomisk Råd udarbejdede i 2018 endda et særskilt notat om forslaget til lufthavnspakken.

LÆS OGSÅ

Greenlands Airports med milliard-underskud – Naalakkersuisut i hård kritik

Her pointerede rådet blandt andet, at man kunne mindske risikoen betydeligt ved en gradvis anlæggelse af lufthavnene fremfor en næsten samtidig opførelse. Rådet pointerede også, at lufthavnen i Qaqortoq ikke ville blive rentabel, og rådet havde også nogle forbehold overfor beregningerne vedrørende lufthavnen i Ilulissat.

– Alle advarselslamper var tændt, siger Birger Poppel.

Nedskrivninger for 3,7 milliarder

I forbindelse med Greenland Airports offentliggørelse af 2025-regnskabet hev selskabet plastret af.

Lufthavnen i Ilulissat blev nedskrevet med 1,77 mia. kr. Nuuk blev nedskrevet med 824 mio. kr., og indtil videre er der igennem anlægsperioden nedskrevet udgifter til opførelsen af lufthavnen i Qaqortoq på samlet 1,1 mia. kr.

Det vil sige samlede nedskrivninger på 3,7 mia. kr. Det er penge, som er brugt på at opføre lufthavne, der ikke er de penge værd, som de har kostet at opføre.

– Du kan sige, at det er en regnskabsmæssig teknikalitet, men det er også konsekvenserne af en politisk tonedøv beslutning, hvor ingen politikere ville høre på, at man kunne have brugt pengene på mange andre måder, siger Birger Poppel.

Håber at politikere og administration vil tage ved lære

Han understreger, ligesom Økonomisk Råd gjorde i sin tid, at det er vigtigt at forstå, at når pengene først er brugt på lufthavne, kan de ikke bruges på andre investeringer i samfundet:

– Beslutningen kan ikke gøres om. Det lagde Økonomisk Råd også meget vægt på. Pengene er brugt, siger Birger Poppel.

Han håber, at landets politikere og administration vil tage ved lære af forløbet omkring de nye lufthavne, blandt andet med tanke på, at Selvstyret står over for nye anlægsinvesteringer i milliardklassen. Byggerier som prismæssigt er vurderet i samme størrelsesorden som lufthavnene.

Det drejer sig om en udvidelse af vandkraftværket ved Nuuk, et projekt, som er blevet politisk bundet sammen med opførelsen af et nyt værk, der skal forsyne Aasiaat og Qasigiannguit.

Forskeren har dog sine betænkeligheder:

– For mig at se er der imidlertid ikke robuste procedurer og arbejdsgange, hverken politisk eller administrativt, der sikrer, at man bærer erfaringer videre og bygger videre på de erfaringer, siger Birger Poppel.