Annonce
Forsker anbefaler ubåd til Grønland
Hvis den danske flåde oprustes med en ubåd, vil det sende et kraftigt signal om, at man ikke kan foretage sig hvad som helst i farvandene omkring Grønland uden at blive opdaget, vurderer forsker.
Politiet fanger ikke forbrydere i Nuuk udelukkende ved at sætte overvågningskameraer op. Politiet har også et køretøj, så betjente kan køre ud i byen og eventuelt foretage en anholdelse eller køre en runde for minde folk om, at der er politi i byen.
Annonce
Eksemplet kommer fra forsker i Center for Arktiske Sikkerhedsstudier ved Forsvarsakademiet i Danmark Johannes Riber.
I mediet Ræson kommer forskeren med en opfordring til, at Danmark begynder at prioritere indkøb af militært isenkram for blandt andet at leve op til ønsker fra Nato og USA om, at Danmark i langt højere grad ved og ikke mindst er i stand til at kontrollere, hvad der sker i farvandene omkring Færøerne og Grønland.
Det kan blandt andet ske ved indkøb af en moderne ubåd, som ifølge forskeren også vil have en stor afskrækkende effekt.
Forsker: Problematisk med regler uden håndhævelse
- Som der er nu, er der områder ud for Grønland, hvor vi ikke ved, hvad der foregår og har begrænsede muligheder for at reagere. Hvordan sikrer vi egentlig, at folk bliver bange for at blive opdaget, spørger forskeren.
Han siger, det er problematisk, når man har regler men kun begrænset mulighed for at håndhæve dem:
- Vi kan ikke vise, at vi er i de kæmpestore farvande konstant, men hvis alle ved, at nu har rigsfællesskabet en ubåd, så vil omgivelserne ændre adfærd, siger Johannes Riber til Sermitsiaq.AG og fortsætter:
- De ubåde, man laver i dag, er langt mere moderne og kan sejle relativt langt. Derfor vil de kunne være i Grønland, og det synes jeg, man bør overveje.
- Hvad gør vi, hvis vi ser en ubåd?
Johannes Riber siger til Sermitsiag.AG, at med planerne om at investere i øget overvågning i Arktis med den såkaldte 'kapacitetspakke', vil man få mere viden om, hvad der foregår i farvandene omkring Grønland, men Forsvaret har meget begrænsede muligheder for at reagere på eventuelle trusler:
- Hvad nu hvis vi opdager en ubåd. Nogen ser et periskob ud for Nuuk. Hvad gør vi så? Svaret er, at vi gør ingenting, for vi har ikke noget til at gøre det med, siger Johannes Riber.
Ifølge forskeren foregår der eksempelvis en trafik med fartøjer fra den russiske flåde, der sejler sydpå i farvandet mellem Island og Grønland. Men i dag er det mere eller mindre tilfældigt, hvis den trafik opdages fra dansk side.
Forskeren anerkender, at en eventuel investering i mere militært isenkram berører en et særdeles følsomt område i samarbejdet mellem delene i Kongeriget.
Under pres fra USA
Således forhandles der stadig om den endelige udformning af kapacitetspakken, fordi Naalakkersuisut ikke ønsker oprustning her i landet. Pakke handler hovedsageligt om overvågning men rummer også oprettelsen af en forsvarsuddannelse i Grønland.
- Danmark er i et krydspres, fordi regeringen er under pres fra især USA for at gøre noget men samtidig skal man forhandle med Selvstyret.
- Hvis det var pivnemt, så var det løst, men man skal have en forhandling mellem Danmark og Grønland og forhåbentlig finde en fællesforståelse, hvor der også er noget i det for Grønland, siger Johannes Riber og fortsætter:
- Jeg kan bare pege på, at det her område får mere og mere militær betydning. Opmærksomheden stiger fra både russisk side men i særdeleshed og fra amerikansk side.
Forsvar har fyldt i debatten
Udmeldingen fra den danske forsker kommer efter et 2021, hvor forsvars- og sikkerhedspolitik har fyldt en del i den politiske debat her i landet. Blandt andet har politikere livligt diskuteret Naalakkersuisuts beslutning om at bede Forsvaret indstille afprøvninger til værnepligt i Grønland.