Foreningen Illorsuit kræver inddragelse

Det er magtmisbrug at beslutte at holde Illorsuit lukket på grund af tsunamifare, når beslutningen er taget uden de oprindelige borgere.

Det mener foreningen Illorsuit, der blandt andet består af borgere, der fortsat ønsker at flytte tilbage til bygden, der i 2017 oplevede en tsunami, da en større del af et fjeld i Karrat-fjorden skred i havet.

- Vi kræver, at bygdeborgerne, Naalakkersuisut og beredskabskommissionen mødes i Illorsuit for at drøfte bygdens fremtid. Det er ikke længere på sin plads at tage beslutninger udefra henover befolkningen, udtaler foreningen Illorsuit i et åbent brev til Naalakkersuisut.

Illorsuit har et nyere indhandlingssted og frem til 2017 har fiskeri været det primære erhverv, da området er gunstigt for det.

Stor risiko

En nyere risikovurdering lavet af GEUS og norske eksperter viser, at Illorsuit vil blive ramt af en stor tsunami, hvis det største fjeldstykke skrider i Karrat-fjorden.

Borgerne vil have kun 13 minutter til at søge op, hvis fjeldet skrider, og bølgerne vil kunne nå op på 20-43 meter over havoverfladen i værste tilfælde.

Det får dog ikke foreningen Illorsuit til at droppe drømmen om at vende tilbage til de vante omgivelser.

- Vi kan selvfølgelig ikke kontrollere naturens kræfter, uanset hvor vi bor. Men vi skal også huske på, at der findes byer tæt på vulkaner og store områder der har oplevet tsunamier, men som stadig er beboelige, argumenterer foreningen Illorsuit, som Dorthe Qvist Jerimiassen er formand for.

I det åbne brev indbyder foreningen til et sommermøde med Naalakkersuisut og beredskabskommissionen i slutningen af juli.

Naalakkersuisut har allerede meddelt, at borgere kan flytte tilbage til bygden, hvis de ønsker det. Men offentlige arbejdspladser i bygderne Illorsuit og Nuugaatsiaq bliver ikke genetableret på grund af tsunamifare.