Forældre råber op: Vores daginstitutioner er i krise

Én forælder fortæller, at han ugentligt må hente sit barn tidligere på grund af personalemangel. 

En anden fortæller, at hun allerede for 15 år siden oplevede at komme ind i en daginstitution uden pædagogisk personale til stede, hvor børnene blev passet af en rengøringsmedarbejder - en situation, som hun mener afspejler de samme problemer, der fortsat gør sig gældende i dag. 

En tredje forklarer, at familien i gennemsnit bliver nødt til at hente deres barn to gange om ugen.

De kritiske forældreberetninger fra daginstitutionerne står i kø. Fælles for dem er, at de roser det personale, som tager ansvar i institutionerne, men kritiserer rammerne.

Niels Peter Lange har et seksårigt barn i en daginstitution i Nuuk. På grund af personalemangel henter familien deres søn tidligt flere gange om ugen, fortæller han.

- Det går selvfølgelig ud over min løn, fordi jeg er timelønnet, siger han.

Da Sermitsiaq talte med Niels Peter Lange, havde institutionen samme morgen ringet og spurgt, om familien kunne hente sønnen tidligere på grund af personalemangel.

- Jeg sagde, at jeg ikke kunne, fordi jeg er nødt til at passe mit arbejde. Jeg føler mig magtesløs, men hvis jeg ikke arbejder, er der ingen penge, siger Niels Peter Lange.

Han understreger samtidig, at han ikke bebrejder personalet situationen.

- Jeg ved, at det ikke er deres skyld. Jeg ved, at de kæmper og arbejder overtid, fortæller Niels Peter Lange.

Påvirker økonomien

Hver morgen ved han ikke, hvordan situationen ser ud i børnehaven. Er der personale nok i dag? Ringer institutionen, mens de er på arbejde? Usikkerheden gør det svært for ham at have ro til deres arbejde.

- Det sker ofte, at der kun er én ansat til stede, når vi henter vores barn, til 15 børn, fortæller han.

- Det gør ondt som forælder at se, hvor stor personalemanglen er. Det er meget belastende. Selvom man betaler hver måned, tænker man stadig: er mit barn trygt?, siger Niels Peter Lange.

Han fortæller, at de ugentlige hentninger begynder at kunne mærkes på familiens økonomi og opsparing.

- Det går ud over vores opsparing til ferien, når vi skal hente tidligt hver uge, fordi jeg mister løn. Selvfølgelig vil man gerne kunne have en god ferie, men jeg er ærligt talt bekymret for, om vi overhovedet har råd til at komme afsted. Hvordan skal det kunne lade sig gøre?, siger Niels Peter Lange.

Mere pasning

En anden familie, der har mærket konsekvenserne af manglen på hænder er Paninnguaq og Phillip Jacobsen der har to børn i daginstitution i Nuuk. 

De flyttede i vinter tilbage til Grønland fra Danmark og havde hørt historier om manglen på hænder, så de var forberedt på det inden, men starten i daginstitutionen overraskede dem alligevel. 

I dag understreger de dog, at de er glade for institutionen og de ansatte, men at den første tid var præget af udfordringer.

- De voksne er rigtig opmærksomme på børnene og deres udvikling. Det er rigtig positivt, men der er ikke så meget plads til pædagogisk udvikling. Det er mere pasning, fortæller Paninnguaq Jacobsen. 

Er det et resultat af manglende hænder? 

- Ja, det tænker jeg helt klart, siger hun.

Manglen på hænder mærkede de helt konkret én af de første dage i institutionen. Paninnguaq Jacobsen sad med sin søn på sit skød, da en ansat fortalte at hendes barnebarn havde gået i institutionen, men heldigvis var flyttet til et andet sted. 

- Det var chokerende at få at vide. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle stille op med det, siger Paninnguaq Jacobsen.

Handler om trygheden

På trods af oplevelsen slår Paninnguaq Jacobsen fast, at det ikke er personalet, der er noget galt med. Tværtimod. 

- Personalet er fantastisk. De elsker virkelig børnene og hilser på alle børnene. Men vilkårene er virkelig øv, fortæller hun og fortsætter:

- Man kan brænde så meget for sit fag, men sådan som priserne er til hverdag, så kan man jo ikke arbejde på bedste vis, hvis man skal have flere jobs for at det kan løbe rundt økonomisk. Man brænder jo fuldstændig ud, fortæller Paninnguaq Jacobsen.

Paninnguaq og Phillip har flere konkrete eksempler på, hvordan manglen på hænder går ud over børnene. Flere gange har de måtte hente deres børn hjem tidligt, og senest var der ikke mødt nogle ansatte op, da de skulle aflevere klokken otte om morgenen. 

- Det er meget stabilt personale, der er bare ikke nok hænder. Vi er heldig stillet med, at vi har en bedstemor der kan hjælpe, forklarer hun.

Et samfundsproblem

For familierne handler problemet ikke kun om logistik og økonomi, men også om trygheden i hverdagen. Forældrene frygter, at både børn og ansatte betaler prisen for et problem, der har stået på i årevis. Derudover mister samfundet kvalificeret arbejdskraft. 

En mor har henvendt sig til Sermitsiaq og beskriver, hvordan hun ikke kan aflevere sine to børn i vuggestue, og derfor overvejer at blive hjemmegående mor. Hun har en kandidatgrad og er til daglig underviser.

Midt i bekymringerne om personalemangel og tidlige hentninger efterlyser flere forældre mere end bare pasning. De ønsker, at der igen bliver tid og overskud til leg, kreativitet og udvikling i institutionerne.

Det er også det håb, Niels Peter Lange sidder tilbage med.

- Alt, hvad vi får at vide, er, at barnet har haft det godt og har spist godt. Der er aldrig nogen, der fortæller, at børnene har tegnet, lavet håndarbejde eller arbejdet med noget bestemt i løbet af dagen. Det er bare: barnet har spist og har det godt. Tassa, siger han.