Folketinget vil finde løsning på at tale grønlandsk i salen
Det kan koste mindst 200 millioner kroner om året, hvis færøsk og grønlandsk bliver sprog i Folketinget.
Det vakte stor debat, da folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam tidligere i maj valgte at holde en tale i Folketingssalen på grønlandsk.
Efter et møde i Folketingets Præsidium står det onsdag klart, at præsidiet vil finde en løsning på de nordatlantiske medlemmers ønske om, at der kan tales grønlandsk og færøsk i Folketinget.
Præsidiet skriver i en pressemeddelelse, at ifølge et foreløbigt overslag vil det kunne koste mindst 200 millioner kroner om året at drive en tolkeordning i Folketinget med oversættelse af grønlandsk og færøsk.
Derudover vil der komme en etableringsomkostning på mindst 40 millioner kroner. Det er ikke kun tolkning inde i salen, men også oversættelse af parlamentariske dokumenter, der indgår.
Forståelse for ønsket
Det vil cirka indebære oversættelse af mindst 150.000 sider om året af parlamentariske dokumenter ifølge meddelelsen.
Aki-Matilda Høegh-Dam har tidligere sagt, at hvis Danmark i virkeligheden var et rigsfællesskab, ville vi også kunne rumme hinandens sprog med henvisning til den debat, der kom efter hendes grønlandske tale i salen.
Folketingets formand, Søren Gade, siger i pressemeddelelsen, at præsidiet har forståelse for folketingsmedlemmer fra Grønland og Færøernes ønske om at tale sig eget sprog i Folketinget.
- Præsidiets drøftelse har ført til, at vi har bedt administrationen om at komme med et oplæg senere på året med forskellige modeller for, hvordan vi kan håndtere tolkespørgsmålet i Folketingets parlamentariske arbejde, siger han.