Er der et sportsligt øjeblik fra 2025, der har gjort dig ekstra stolt?
- Jeg er stolt over at være blevet nummer 2 ved EM og nummer 3 ved VM i Funktionel Fitness i 2025 – og ikke mindst over at kunne repræsentere Grønland med vores eget flag. Det er stadig noget helt særligt at stå på gulvet med farverne fra mit land, og det giver mig en følelse af både ydmyghed og styrke. For mig er det beviset på, at hårdt arbejde, stædighed og store mål kan føre langt.
Navn: Maria Heilmann Grødem
Alder: 44
Job: Selvstændig
Sport: CrossFit og Funktionel Fitness
Er der et sportsligt øjeblik fra 2025, der har gjort dig ekstra stolt?
Annonce
- Jeg er stolt over at være blevet nummer 2 ved EM og nummer 3 ved VM i Funktionel Fitness i 2025 – og ikke mindst over at kunne repræsentere Grønland med vores eget flag. Det er stadig noget helt særligt at stå på gulvet med farverne fra mit land, og det giver mig en følelse af både ydmyghed og styrke. For mig er det beviset på, at hårdt arbejde, stædighed og store mål kan føre langt.
Foto: Oscar Scott Carl
Hvad betyder det for dig at være en rollemodel?
- Jeg føler mig egentlig ikke som en rollemodel. Jeg gør bare de ting, der giver mig energi og prioriterer dem. Jeg håber, folk kan se, at der ikke er noget særligt ved mig – jeg er bare stædig og beslutsom. Hvis andre kan, så kan jeg også – og det kan alle andre også, hvis de lægger arbejdet i det. Vi er alle forskellige, vi ser verden forskelligt, og det synes jeg er fantastisk. Der er ikke én opskrift, der passer til alle på vejen mod vores mål. Jeg ønsker, at flere tør jagte deres egne drømme uden at være bange for at drømme stort.
Hvad betyder det for dig, når du repræsenterer dit land på banen?
- Det betyder alt for mig at repræsentere Grønland. Jeg er stolt over at vise vores flag frem og fortælle om, hvor jeg kommer fra. Det er stadig meget specielt at møde folk i udlandet, som aldrig før har mødt en person fra Grønland. Det giver mig en ekstra motivation til at vise, hvem vi er, og hvad vi kan. Det er en ære, jeg aldrig tager for givet.
Hvad er dine drømme for 2026?
- Mine drømme for 2026 er at fortsætte min udvikling – både sportsligt og arbejdsmæssigt. Jeg håber, at endnu flere idrætsudøvere får mod til at sætte høje mål for sig selv og arbejde målrettet for at komme ud i verden og konkurrere – og at erhvervslivet vil bakke dem op på deres rejse. Jeg er selv utrolig taknemmelig for den store opbakning fra mine sponsorer gennem mange år. Uden deres støtte havde jeg ikke haft mulighed for at deltage i så mange udenlandske konkurrencer – den tillid betyder alt.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.