Fokus på motion for patienter i kræftbehandling

Det Grønlandske Patienthjem i København er klar med en forsøgsordning med fokus på motion for patienter under kræftbehandling

På billedet ses Det Grønlandske Patienthjem i København
Offentliggjort

De grønlandske kræftpatienter, der er under ophold på Det Grønlandske Patienthjem i København, vil blive tilbudt af den nye motionsordning.

Det skriver selvstyret i en pressemeddelelse.

- Jeg håber, at den nye motionsordning kan være med til at give patienterne et frirum, hvor de kan flytte fokus fra sygdomme over på velvære og aktiviteterne på patienthjemmet. Hvis forsøgsordningen på patienthjemmet bliver en succes, så håber jeg, at vi på sigt kan arbejde for at endnu flere patienter kan få gavn af sådan et tilbud også her i landet, siger naalakkersuisoq for sundhed Martha Abelsen i pressemeddelelsen.

Af positive effekter ved motion under et sygdomsforløb kan blandt andet nævnes, at stress symptomer minimeres, muskelmassen styrkes, infektioner forebygges og oplevelsen af kvalme og træthed mindskes, oplyses det.

- Der er i gennemsnit 35 kræft patienter indlagt på Det grønlandske Patienthjem om ugen. Det er disse patienter, der i første omgang bliver tilbudt at være en del af den nye motionsordning, lyder det.

Powered by Labrador CMS