Fire voksne per stue vækker håb: Børnene mærker presset

Et barn vågner og græder. Et andet skal trøstes henne ved legetøjet. 

Samtidig skal der skiftes bleer, tørres næser, serveres mad og skabes ro blandt resten af børnene. Imens sidder endnu et barn stille for sig selv og venter på at blive set.

Sådan ser en almindelig formiddag ofte ud i daginstitutionen Soralu i Nuuk, fortæller Hansine Kristensen, lederen af institutionen.

Inatsisartut har vedtaget et forslag om at arbejde videre med minimumsnormeringer i daginstitutioner. Naalakkersuisut skal nu undersøge mulighederne nærmere.

Forslaget kommer fra Inatsisartutmedlem Pipaluk Olsen (D), som mener, at tiden er inde til et større politisk ansvar for forholdene i daginstitutionerne.

- En minimumsnormering på fire medarbejdere pr. stue kan være et vigtigt redskab til at skabe mere stabile arbejdsforhold, bedre mulighed for intern fleksibilitet og mindre afhængighed af akutte vikarløsninger, skriver hun i forslaget.

Forslaget bliver mødt positivt hos lederne i daginstitutionerne "Soralu” og “Uiloq”, som i længere tid har peget på et stort arbejdspres blandt pædagogisk personale.

Børnene mærker travlheden

Ifølge lederen i “Soralu” Hansine Kristensen, handler udfordringerne ikke kun om travlhed, men også om kvaliteten af omsorgen. Når der mangler personale på grund af sygdom, ferie eller ubesatte stillinger, bliver personalet tvunget til at prioriterer hårdt mellem børnene.

- Det handler om at have tid og nærvær til det enkelte barn. Fordi vi er med til at lægge fundamentet i barnets første leveår. Så ja, jeg støtter meget op om forslaget, siger Hansine Kristensen.

Hun foreslår, at der kan være tre uddannede medarbejdere på hver stue.

- Hvis normeringen når op på fire medarbejdere, er mit forslag, at tre af dem er uddannede, og én er medhjælper. Det foreslår jeg, fordi arbejdet med børns udvikling – både fysisk og psykisk – samt planlægning og pædagogisk tilrettelæggelse er en del af den faglige uddannelse, siger hun.

Ane Kuitse er leder af daginstitutionen “Uiloq”, og bakker også op om forslaget, som skal være med til at sikre, at medarbejderne i daginstitutionerne ikke hele tiden skal løbe stærkere for at få hverdagen til at hænge sammen.

- Vi vil meget gerne give børnene det bedste, men når de varme hænder mangler, får det konsekvenser. De helt små børn, som endnu ikke kan sætte ord på deres behov, kan for eksempel begynde at bide de andre børn, fordi de mangler opmærksomhed, siger hun.

Hun understreger, at arbejdet i en daginstitution ikke kan udsættes til næste dag. I modsætning til papirarbejde handler det om børn med behov her og nu.

- Vores arbejde er ikke papirarbejde, der kan lægges på en hylde til i morgen. Det handler om børn og deres trivsel her og nu, siger Ane Kuitse.

Ifølge hende kan bedre bemanding ikke kun gavne børnene, men også gøre det lettere at tiltrække og fastholde medarbejdere i pædagogfaget.

- Mange vil gerne arbejde med børn, men arbejdspresset kan skræmme folk væk fra faget, siger hun.

Ane Kuitse understreger, at det kan være en udfordring at rekruttere og fastholde pædagoger i daginstitutionerne. Ifølge hende spiller lønniveauet en central rolle i den sammenhæng.

- Det er på grund af lønnen, siger hun.

Kan ikke vente længere

Naalakkersuisut anerkender i forarbejdet til forslaget, at personalemangel kan påvirke kvaliteten i daginstitutionerne. Samtidig peges der på udfordringer med både arbejdsvilkår, lønforhold og rekruttering.

Minimumsnormeringer bliver dog ikke indført foreløbigt. Først skal der laves en redegørelse om blandt andet økonomi, administration og personalebehov.

For lederne i daginstitutionerne “Soralu”og “Uiloq”, handler debatten i sidste ende ikke kun om normeringer og budgetter. Det handler om den hverdag, børnene møder i institutionerne.

- Jeres børn er ikke bare papir. Jeres børn har følelser. De har behov for at bevæge sig og for at møde stabile og nærværende medarbejdere. Der skal ske nogle ændringer. Vi kan ikke længere udskyde det til næste år, det skal ske nu, siger Ane Kuitse.