Fik en far som 66-årig
Tida Sigurdsdatter Ravn har, som juridisk faderløs, stået i spidsen for de juridiske faderløses kamp om ret til en far. Nu er hendes egen faderskabssag endelig afsluttet, 66 år efter hun blev født. Hendes gevinst er fire brødre, for faren er død for længst.
Tida Sigurdsdatter Ravn har siden foreningen for juridiske faderløse, Peqatigiiffik Ataata, blev etableret for godt 13 år siden, stået i spidsen for de juridiske faderløses kamp om en far. Loven kom på plads for allerede et årti siden, men hun har selv først afsluttet hendes egen faderskabssag i år.
- Vi fik loven på plads for snart 10 år siden, så jeg var lidt forsinket, siger hun med et grin.
Det er en modsætningsfuld bemærkning, for spørgsmålet om Tidas far har altid fyldt enormt meget i hendes liv.
- Siden jeg var helt lille, har jeg spurgt min mor, om jeg havde en far. Hun havde svaret at jeg selvfølgelig havde en far, som alle andre børn. Når jeg spurgte hvor han var svarede hun: ”Han er der ikke. Han er et andet sted.” Jeg blev ved, så da jeg var 10-11 år gammel, sagde hun til mig, at jeg skulle holde op med at tale om ham og spørge om ham. Jeg kunne undersøge det når jeg blev 18 år. Hun sagde: ”Hans familie kender ikke til dig”, fortæller Tida, som til den kommentar havde udbrudt:
- Har jeg søskende? Så var jeg ikke alene, siger hun.
Læs hele artiklen om Tida Sigurdsdatter Ravns vej til hun endelig fik en juridisk far på plads, og brødrene hun fik i gevinst i den nyudkomne ARNANUT.