Fartøj i brand nord for Attu: Bugseres til Sisimiut

Med hjælp fra et andet fartøj er det lykkedes at slukke en brand ombord på et fartøj i nærheden af Attu fredag. Ingen personer er kommet til skade og fartøjet bugseres nu til Sisimiut nu.

- Vi kan ikke skære ned på fiskeriudviklingspuljen, vi skal derimod have mere aktivitet og flere forsøg på området, siger Saxdorph Didriksen, Siumut.
Et mindre fartøj kom i nød natten til fredag. Branden er slukket, nu bugseres fartøjet til Sisimiut.
Offentliggjort

Grønlands Politi har modtaget en anmeldelse om et fartøj der er kommet i nød natten til fredag klokken 00.30. Der var opstået brand i fartøjet, som befandt sig nord for Attu.

Det er endnu uvist, hvordan branden er opstået, fortæller vagtchefen til Sermitsiaq.AG.

- Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvad årsagen til branden var. Vi efterforsker sagen. Jeg kan oplyse, at alle ombordværende er i god behold, siger vagtchef ved Grønlands Politi Bent Johnsen.

Seks personer ombord

Ombord på båden befandt der sig seks personer. Mandskabet fra et andet fartøj har været med til at slukke branden, og bugserer nu fartøjet mod Sisimiut på nuværende tidspunkt.

- Vi kan selvfølgelig sige noget mere om sagen, når efterforskningen er afsluttet. Politiet udtaler sig ikke yderligere mens efterforskningen pågår, siger Bent Johnsen.

Powered by Labrador CMS