Annonce
tragisk
Et-årig kvalt af sin far
Politiet i Qaqortoq har tilbageholdt en 31-årig mand, der nu er sigtet for at have dræbt sit eget barn
Sygehuset i Qaqortoq blev kontaktet onsdag aften af en 31 årig mand, der kom med sit døde barn. Manden har nu tilstået under grundlovsforhøret at have dræbt sit et-årige barn.
Annonce
- Den 31-årige mand har tilstået at have kvalt den et-årige. Han var selv mødt op på sygehuset med sit barn, hvor det blev konstateret, at den et-årige var livløs ved ankomsten til sygehuset, siger senioranklager i politimesterembedet Stine Spiegelenberg til Sermitsiaq.AG.
Den 31-årige mand er nu tilbageholdt til den 2. oktober. Politiet er stadig i gang med efterforskningen af drabssagen og kan ikke give flere oplysninger på nuværende tidspunkt.