Enighed om stramning af lov om seksualforbrydelser

En ændring af kriminalloven for Grønland gik i dag glat igennem folketinget under anden behandlingen

Offentliggjort

Der er bred enighed i Folketinget om en stramning af kriminalloven for Grønland på en række punkter, der vedrører seksualforbrydelser.

Ved dagens anden behandling blev forslaget uden debat sendt videre til tredje behandlingen uden yderligere behandling i grønlandsudvalget.

Konkret bliver lovgivningen strammer på blandt andet følgende punkter:

  • Blodskam kommer fremover også til at omfatte adoptivbørn.
  • Seksualforbrydelser inden for ægteskabet dømmes på samme måde som seksualforbrydelser uden for ægteskabet.
  • Seksuelle overgreb på børn under 12 år bliver per definition dømt som voldtægt. Et sådant overgreb er i sagens natur i forvejen ulovligt.
  • Børneporno bliver kriminaliseret, også når man ser det på internettet. I dag bliver man først straffet, hvis man selv har det liggende på sin computer.
  • Det bliver kriminaliseret at skaffe sig et seksuelt forhold ved at udnytte en person sindssygdom eller mentale retardering.
  • Det bliver dømt som voldtægt, hvis man skaffer sig et seksuelt forhold med en person, der ikke kan modsætte sig.

Forslaget skal efter planen vedtages endelig nu torsdag, 21. februar.

Powered by Labrador CMS