Grønlandsudvalget
Enhedslisten støtter IA
IA er meget kritisk over for, at formandsposten i Grønlandsudvalget tilfaldt torsdag til Venstres Marcus Knuth. Og nu får IA støtte i deres kritik fra Enhedslisten
Torsdag blev udvalgsposterne i Folketinget fordelt. Og der er stor utilfredshed hos IA, da formandsposten i Grønlandsudvalget er tilfaldtet Venstres Marcus Knuth. Nu kommer Enhedslisten med støtte til Inuit Ataqatigiits kritik af Venstres udspil i fordelingen af udvalgsposterne.
Venstres udspil var, at Inuit Ataqatigiit skulle bindes til at stemme blankt ved alle indenrigspolitiske danske sager.
Læs: IA: Trist og et meget formynderisk signal
- Jeg forstår godt IA’s harme over denne beslutning fra regeringens side. Venstre har prøvet med dette forløb at lukke munden på grønlænderne. De måtte få posten, hvis de undlod at stemme om danske spørgsmål. Eller sagt på en anden måde: De kunne få formandsposten, hvis de ville frede den meget smalle regering, der kun har én stemmes overtal, når de nordatlantiske stemmer tælles med.
Sådan siger Enhedslistens ordfører for Grønland, Christian Juhl, i en pressemeddelelse.
Læs: Venstre-politiker bliver formand for Grønlandsudvalget
Overlegen og arrogant
Enhedslistens ordfører for Nordisk Råd, Arktis, Grønland og Færøerne mener, at Venstres holdning til Grønland er 'arrogant'.
- Det er en overlegen og arrogant holdning fra Venstre og regeringen i denne. Hvis ikke grønlænderne skulle besætte denne post, hvem så? Det viser, hvor lidt de respekterer den nordligste del af rigsfællesskabet – netop i disse år, hvor der er så mange vigtige politiske emner om Grønland til debat, siger Christian Juhl i en pressemeddelelse.
Partiet Enhedslisten har 14 folketingsmedlemmer i denne valgperiode i Folketinget.
Læs: Aleqa: Jeg vil ikke bruge kræfter forgæves