Endnu en sommer med ekstraordinært mangel på læger og sygeplejersker

Ligesom forrige sommer meddeler Naalakkersuisut at sundhedsvæsenet vil være ekstra hårdt ramt af personalemangel og at sundhedsvæsenets ydelser bliver yderligere begrænset.

Sundhedsvæsenet mangler læger og sygeplejersker. Nu varsles der ekstraordinære forhold for at komme den værste periode igennem, nemlig sommeren.
Offentliggjort

Naalakkersuisut og sundhedsvæsenet erkender at rekrutteringsindsatsen endnu engang er slået fejl, hvilket betyder at sundhedsvæsenet skrues ned på laveste blus i sommerperioden.

Borgere over hele landet bliver påvirket af den kritiske situation med personalemangel på forskellig vis i form af færre muligheder for kontakt og behandling i sundhedsvæsenet.

Ændret adgang i regionerne og risiko for flytning af fødsler

Sundhedsvæsenet understreger, at akutte sager vil blive prioriteret mens mindre alvorlige henvendelser bliver nedprioriteret.

Det er i alle regioner man opleve at kapaciteten bliver mindsket. Det kan eksempelvis betyde at borgere kan blive henvist til nærmeste regionssygehus i stedet for det lokale sundhedscenter ligesom, der kan blive flere patientoverflytninger til regionssygehuse eller Nuuk og Danmark.

Det kan i nogle perioder blive nødvendigt, at gravide kvinder skal føde på Dronning Ingrids Hospital. Det gælder som minimum for Ilulissat og Qaqortoq.

Bygdebesøg samt ældrebesøg bliver ramt

Nogle besøg i bygder kan blive udskudt eller aflyst. I den forbindelse vil bygdens borgere så vidt muligt blive serviceret telemedicinsk.

Derudover vil der i perioder være mindre grad af udgående funktioner til for eksempel plejehjem i byerne.

Travlheden kan også betyde at borgeres behandlingsforløb i nogle tilfælde kan blive ændret eller udskudt.

80 11 11 forventes stadig overbelastet

I Nuuk er der i forvejen meget store udfordringer med lægetelefonen 80 11 11, men sundhedsvæsenet varsler yderligere pres fordi Dronning Ingrids Sundhedscenter via telemedicin kommer til at bistå sundhedscentre uden læge.

Det er i forvejen ikke muligt for medarbejderne at nå at ringe tilbage til alle borgere, som henvender sig i telefonen 80 11 11 om morgenen, på trods af, at henvendelserne vurderes relevante. Akutte og uopsættelige henvendelser vil fortsat blive blive henvist til skadestuen.

Man kan læse mere om situationen HER.

Powered by Labrador CMS