Elever får mulighed for at arbejde sammen med astronaut

Grønlandske elever, der går på mellemste og ældste trin i folkeskolen, har nu en gylden mulighed for at være med i en kodekonkurrence og få sendt deres forsøg til den danske astronaut.

Andreas Mogensen står klar til at teste skoleelevers forsøg i vægtløs tilstand. Skoleelever kan sende deres kodeforsøg via s hjemmeside. uddannelsesstyrelsen
Offentliggjort

MISSION ULTRA:SPACE er et undervisningsforløb med en kodekonkurrence for folkeskoleelever, der kører netop nu.

Grønlandske skoleelever har her mulighed for at sende deres forsøg på en rejse i rummet sammen med den danske astronaut, Andreas Mogensen.

Astronauten Andreas Mogensen har taget en micro:bit med på sin rejse ud i rummet. I undervisningsforløbet og kodekonkurrencen MISSION ULTRA:SPACE, får grønlandske skoleelever en unik mulighed for at få deres forsøg testet i rummet.

Det oplyser uddannelsesstyrelsen i en pressemeddelelse.

Skolekonsulent Rune Hvistendal Kristiansen oplyser, at sidste frist for indsendelse af forslag til forsøg er den 9. oktober klokken 19.59.

Ti forsøg udvælges og sendes til ESA

- Selve undervisningsforløbet har ikke en udløbsdato. Men det er selvfølgelig sjovere at arbejde med forløbet, mens konkurrencen er i gang. Forløbet er tilrettelagt mellemtrinnet og ældstetrinnet. Men alle kan deltage, hvis de har lyst, oplyser Rune Hvistendal Kristiansen.

DR-skolen, der har tilrettelagt undervisningsforløbet og kodekonkurrencen, har allerede færdiglavede koder, der kan sendes af sted af skoleeleverne. Derfor er der ingen krav om forforståelse for elever at deltage, oplyser uddannelsesstyrelsen.

- DR udvælger i samarbejde med en medarbejder fra Astra i alt 10 forsøg ud fra kriterier om opfindsomhed, kreativitet, selvstændighed og formidling af forsøget, som efterfølgende rangeres og sendes til ESA(the European Space Agency), siger Rune Hvistendal Kristiansen.

Tre elevforsøg sendes af sted

Ud af 10 forsøg er det ESA, der til sidste udvælger tre forsøg, der skal sendes op til Andreas Mogensen i rummet, der så vil teste forsøgene i vægtløs tilstand på ISS, mens han optager det.

- På den måde får deltagerne en helt unik chance for at være en del af en rejse til rummet, siger skolekonsulenten.

Du kan læse mere om kodekonkurrencen og undervisningsforløbet på uddannelsesstyrelsens hjemmeside HER.

Powered by Labrador CMS