Eksotisk dyreliv fundet ved Sydpolen

Ranglede orange søstjerner, viftefinnede isfisk og horder af omstrejfende søpølser er blandt de eksotiske dyr, som er blevet set langs Sydpolens kyster i områder, der førhen var dækket af is.

Offentliggjort

Det meddelte videnskabsmænd søndag.

Det er første gang, forskere har været i stand til at katalogisere dyreliv, hvor to enorme ishylder plejede at strække sig ud over 10.000 kvadratkilometer af Weddell Havet.

Ishylderne, der er mindst 5000 år gamle, er faldet sammen over to omgange i løbet af de seneste år og har givet forskerne en unik mulighed for at se, hvad der har været skjult under dem. Inden sammenstyrtningerne måtte forskerne nøjes med at lure igennem huller boret dybt ned i isen, men nu har forskere fra 14 lande været i området i 10 uger for at undersøge dyrelivet under vandet langs den sydpolske halvø - den del af kontinentet, der bøjer op imod Sydamerika.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS