En del af DR's dækning af Grønland er et fast format med titlen 'Morgenpost fra Grønland', der udkommer hver morgen. Første udgave handlede om de mange journalister i Nuuk - to af dem poserer DR-journalisten Karoline Engelund sammen med på billedet her.Foto: Karoline Engelund, DR
Ditte Christiane Jensen, ledende redaktionschef for DR Ung, fortæller til fagbladet Journalisten, at det ikke kun er Forsvaret, der opruster i Arktis – det gør Danmarks Radio også.
Annonce
- De historiske begivenheder med Grønland i centrum er
verdensforandrende – og de angår i høj grad de unge, for det er deres fremtid,
der er på spil. Derfor er P3 også til stede på DR’s redaktion i Grønland for at
fortælle og forklare udviklingen fra et ungt perspektiv, siger hun.
Go' Morgen P3, Liva Magnhezi, er disse dage i Sisimiut, hvor hun taler med de unge i byen.Foto: Liva Manghezi
DR Ung er en afdeling i Danmarks Radio, der producerer
indhold målrettet til unge.
Siden verden eksploderede om ørene på os alle herhjemme i
starten af måneden, har der været en massiv tilstedeværelse af internationale
journalister fra hele verden. Herunder fra Danmark – og den danske
tilstedeværelse på mediefronten ser ud til at fortsætte.
TV2 har ansat Nukaaka Tobiassen som journalist i Nuuk, og fremover
vil DR have en fast redaktion i landet.
Ifølge DR kommer redaktionen til at bestå af to nyhedsjournalister
og et varierende antal af journalister fra P3, skriver fagbladet Journalisten.