Dom i Radiofjeld-sagen
Dommens dag i drabssag
Fredag morgen bliver der afsagt dom efter en mands død på Radiofjeldet i Nuuk sidste år
Thi kendes for ret.
Sådan vil det lyde tre gange fredag morgen, når tre unge mænd mellem 17 og 20 år står tiltalt i en drabssag efter en 26-årig mands død på Radiofjeldet i Nuuk sidste år.
Den ene mand er tiltalt for at have dræbt den 26-årige. De to andre er tiltalt for at have udøvet vold mod ham inden hans død i juni ved blok 17. Den 20-årige drabstiltalte har allerede tilstået drabet.
Læs "Drabstiltalt: Jeg er klar til at tage imod dommen"
Læs "Drabstiltalt er ikke sindssyg"
Som Sermitsiaq.AG har skrevet, er han ikke i tvivl om, at han står til at blive anbragt bag tremmer i lang tid, men det er op til Sermersooq Kredsret at afgøre, hvor hård dommen skal være, når domafsigelsen begynder klokken 09.15.
Anklagemyndigheden kræver tidsubestemt forvaring i Anstalten ved Herstedvester til den drabstiltalte, mens forsvareren kræver anbringelse i Grønland.
Læs "Politisk uenighed førte til Radiofjeld-drab"
Anderledes ser det ud for de to andre tiltalte mænd. Således kræver anklagemyndigheden den 19-årige tiltalte for medvirken idømt to års anbringelse i anstalten for domfældte. Skyldsspørgsmålet for den 17-årige var ikke afklaret, da sidste retmøde sluttede i sidste uge.
Læs baggrundsstof om drabssagen i denne uges AG, som du kan købe her: