Annonce
Direktør: Pengene er ikke havnet hos de udsatte børn
De 80 millioner kroner som Danmark har afsat til indsatsen for udsatte børn og unge er ikke gået til de hårdest udsatte. Sådan lyder kritikken fra direktør for børn og familie i Kommuneqarfik Sermersooq. Naalakkersuisoq afviser kritikken.
Direktør for Børn og familie i Kommuneqarfik Sermersooq, Martha Lund Olsen, har ofte stået på mål for indsatsen for udsatte børn og unge. Både som Naalakkersuisoq på socialområdet og som direktør i kommunen. Det skete blandt andet, da DR sendte dokumentaren ”Byen hvor børn forsvinder” om de massive problemer for børn i Tasiilaq og bygder.
Annonce
Efter dokumentaren kom der øget fokus og Folketinget i Danmark valgte i november 2019 at afsætte 80 millioner kroner over fire år til indsatsen for udsatte børn her i landet.
Men de penge er ikke gået til de børn, der har det hårdest, mener Martha Lund Olsen. Hun stopper officielt som direktør i kommunen 1. december, hvor hendes åremålsansættelse udløber. Hun har ikke søgt sin egen stilling igen. Kommunen har i stedet ansat tidligere naalakkersuisoq Martha Abelsen som hendes afløser.
Havde håbet på mere
Og nu tager Martha Lund Olsen bladet fra munden på vej ud ad døren:
- Hvis du troede, at hjælpen fra Socialministeriet gik til de mest udsatte børn og deres familier, tager du fejl, langt det meste af hjælpen er gået til opbygning af Socialstyrelsen med 60 -80 ansatte samt at betale Danske kommuner for at stille op med 4. socialrådgivere til afhjælpning af kommunal sagsbehandling, lyder kritikken.
Men den kritik afviser naalakkersuisoq for Børn, Unge og Familier Paneeraq Olsen overfor Sermitsiaq.AG.
Pengene er og skal ifølge naalaakersuisoq bruges på 11 af de 16 anbefalinger, som en styregruppe har besluttet, da pengene blev afsat.
Martha Lund Olsen havde store forhåbninger for indsatsen, da der blev afsat penge fra Danmark.
- Desværre viste det sig, at formålet kun var at få grundlag til at booste Inuuneritta og Paarisa, siger Martha Lund Olsen.
En omvendt Robin Hood
Hun ville gerne have fremsat kritikken før, men har på grund af sit job, ikke kunne udtale sig om sagen.
- Jeg vil mene, at der er tale om ”omvendt Robin Hood” metode – at tage fra de mest udsatte og give dem til bredden som for eksempel MANU projekt (forældreforberedelse) med videre.
Paaneeraq Olsen påpeger, at Paarisa og projekter som MANU alt sammen er med til at forebygge overgreb mod børn.
- Initiativ nr. 1 skal skal klæde udsatte forældre bedre på til at understøtte børns udvikling og drage omsorg. Det sker ved at udvide MANU tilbuddet, og oprette et tilbud med intensiv støtte til udsatte familier, siger hun.
Men Martha Lund Olsen havde håbet på, at pengene i stedet for at øge indsatsen for familier og forebyggende indsatser var gået mere direkte til de hårdest ramte børn.
- Man skulle have bygget en institution til tidligt skadede og misbrugte børn og børn der i en tidlig alder er kommet ud i misbrug, og man kunne have startet med at opkvalificerer personalet til at håndtere de børn med misbrugsproblemer, som har været udsat for overgreb.
Det skal frem hvor pengene er endt
Kommunaldirektøren kan nævne i flæng, hvad hun mener der er brug for på området.
Behandlingsinstitutioner for udsatte børn, der har været udsat for alvorlige traumer, heldagsskoler for udsatte børn incl. børn med særlige behov, boliger til familier, en mere effektiv misbrugsbehandling både for voksne og børn, institution for unge mødre, offentligt drevne institutioner der kan behandle de mange tidligt skadede børn og traumatiserede børn, mange flere psykologer og psykoterapeuter og familieterapeuter.
- Der er alt for mange børn, der ikke kan få den hjælp de har brug for. Det må og skal frem, at det ikke er de hårdest ramte børn, der har været prioriteret med de her penge, slår direktøren fast.