Efter KNR-brøler
Din mening: Bør KNR bøje sig for Nikku Olsen?
Deltag i Sermitsiaq.AG’s afstemning om, hvorvidt KNR skal udlevere intern mailkorrespondance til Partii Inuit-formanden
Der er kommet masser af reaktioner, efter at Partii Inuit-formand Nikku Olsen mandag oplyste, at han gennem en dansk advokat nu kræver at få udleveret KNR’s interne mailkorrespondance, som KNR dog nægter at udlevere.
Det sker i kølvandet på, at den nu fyrede webredaktør i KNR, Peter Troelsen, ved en fejltagelse den 3. februar sendte en pressemeddelelse retur til Nikku Olsen, hvori han kaldte ham 'Adolf'. Nikku Olsen er ikke i tvivl om, at han er blevet sammenlignet med Adolf Hitler. Nikku Olsen videresendte mailen til pressen og partierne. Peter Troelsen undskyldte personligt til Nikku Olsen og blev omgående fristillet fra KNR.
Ligeledes har public service-stationens bestyrelse meddelt, at det er bestyrelsens opfattelse, at der er tale om en enkeltstående sag, og at der ikke er tale om et generelt problem blandt KNR’s personale. Også KNR’s redaktionelle medarbejdere har taget afstand fra mail-brøleren fra Peter Troelsen og har fastslået, at der er tale om et enkeltstående svigt fra én medarbejder.
Vores spørgsmål er: Bør KNR udlevere intern mailkorrespondance til Partii Inuit-formand Nikku Olsen?
Læs alle artikler om KNR-sagen
Deltag i afstemningen og skriv gerne i kommentarfeltet, hvorfor du stemmer, som du gør