Annonce
Departementschef fortsætter på posten
Naalakkersuisut har forlænget ansættelsen af Ruth Lindhardt.
Departementchef i Departementet for Boliger og Infrastruktur, Ruth Lindhardt, har fået forlænget sin ansættelse.
Annonce
Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Ruth Lindhardt har været departementchef siden 2017, og hun kommer fra Aasiaat. Hun er uddannet cand. merc. i international markedsføring fra Odense universitet.
Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Hans Peter Poulsen er glad for, at Ruth Lindhardt fortsætter på posten:
- Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde med Ruth Lindhardt. Hun har indgående kendskab til arbejdet i departementet og har både en omfattende indsigt og solid erfaring som leder, siger Hans Peter Poulsen i pressemeddelelsen.