Demokraterne: Indfør kirkeskat

Kalaallit Nunaanni Ilagiit finansieres i dag over finansloven. Det skal være slut, mener Demokraternes Randi Vestergaard Evaldsen, der i stedet vil have indført en kirkeskat som medlemmer af Kalaallit Nunaanni Ilagiit skal.

Offentliggjort

Demokraterne varsler et opgør med den måde, at Kalaallit Nunaanni Ilagiit finansieres på, hvor det i dag er sådan, at ikke-kristne betaler penge til kristendommen, fordi bevillingen tages over finansloven.

Randi Vestergaard Evaldsen har stillet et beslutningsforslag på Forårssamlingen, der skal førstebehandles den 11. april. Hun har regnet på, hvad kirkeskatte-procenten for medlemmer af Kalaallit Nunaanni Ilagiit kan lande på.

50 millioner kroner i spil

- På de årlige finanslove bliver der afsat omkring 50 millioner kroner til Kalaallit NunaanniIlagiit. Ifølge Finansloven for 2019 indbringer et skatteprocentpoint ca. 91,6 millioner kroner. Det vil sige, at hver enkelt skatteborger bidrager med cirka 0,6 procent af sin landsskattebetaling til Folkekirken. Dog kan det ikke afvises, at midlerne til Kalaallit Nunaanni Ilagiit fremover vil blive lavere, da Naalakkersuisut allerede har bebudet, at der bliver kigget på at fjerne visse rent administrative opgaver fra kirken, f.eks. navngivning m.v. uden relation til Kalaallit Nunaanni Ilagiit, skriver Randi Vestergaard Evaldsen i sin begrundelse for at stille forslaget.

Op til borgerne

- Demokraterne mener, at det er på tide, at man som borger får mulighed for at fravælge en del af den økonomiske støtte til de trossamfund, man ikke er medlem af – også når det vedrører Kalaallit Nunaanni Ilagiit, skriver hun.

I alt er cirka 5,6 procent af befolkningen ikke medlemmer af Kalaallit Nunaanni Ilagiit, som ufrivilligt bidrager til at finansiere kristendommen.

Kulturarven

Randi Vestergaard Evaldsen påpeger også, at det er vigtigt at bevare de mange kirker, fordi de er en del af den historiske og kulturelle arv, som der skal værnes om.

- På den baggrund vil det ikke give mening, at Kalaallit Nunaanni Ilagiitsbygninger skal finansieres 100 procent af en kirkeskat. En god mulighed kunne derfor være, at Kalaallit Nunaanni Ilagiitover Finansloven modtager et grundtilskud til vedligehold af bygninger og kirkegårde –mens resten af Kalaallit Nunaanni Ilagiits budget herefter tilvejebringes ved en særlig kirkeskat, der kun skal betales af medlemmer af Kalaallit Nunaanni Ilagiit, fremgår det af begrundelsen.

Hun mener, at det vil være oplagt at indføre kirkeskatte i forbindelse med en kommende skattereform.

Powered by Labrador CMS