Inatsisartut
Demokraatit ser rødt
Fronterne i grønlandsk politik er trukket op på en ny måde. Det står klart efter den afsluttende dag på efterårssamlingen
For godt tre uger siden var Demokraterne stadig et regeringsbærende parti. Ved de afsluttende debatter i Inatsisartut kørte de den hårde konfrontationslinje.
LÆS: D chokeret over underskud
- Socialistisk magtovertagelse
I deres øjne er koalitionen ræverød, og det er ikke rosende ment, når det kommer fra et borgerligt parti.
- Demokraterne er en smule chokerede over, hvor hurtigt et socialistisk flertal og en socialistisk koalition kan bruge penge, lød for eksempel partiformand Randi Vestergaard Evaldsen kommentar til finansloven, hvor hun også taler om den ' socialistiske magtovertagelse'.
LÆS: Qaasuitsup Kommunia deles i to
Imod kommunedeling, forfatningskommission og finanslov
Ved hele tre væsentlige beslutninger stemte Demokraterne som det eneste parti imod forslaget. Det var spørgsmålet om forfatningskommissionen, kommunedelingen og som nævnt finansloven. Atassut røg som bekendt også ud af koalitionen, men har valgt en mere forsonlig linje. Således gik de med i aftalen om finansloven.
LÆS: Udvalg skal følge forfatningskommissionen
Hård retorik
Ikke blot stemte partiet imod de tre forslag, de gik med hårde ord til angreb på Naalakkersuisut.
- Derfor må Demokraatit protestere imod denne forhastede proces, som i vores øjne er den helt forkerte måde at starte selve fundamentet for en kommende demokratisk retsstat på, sagde partiets ordfører Michael Rosing om Forfatningskommissionen.
Han spurgte også gentagne gange til, hvor de øvrige partier vil skaffe de 5 milliarder kroner fra, som uafhængigheden vil koste.
Nivi Olsen bakkede op med at kræve, at de nære problemer omkring folkeskolen og udsatte børn skal løses inden, der kan tales om selvstændighed.
Nye skillelinjer
Således er fronterne nu trukket op inden næste runde i foråret. Der er den store koalition, der vægter selvstændighed højt og er parat til at bruge penge til sociale formål. Og der er Demokraterne, som mener, at man skal sætte tæring efter næring, både når det gælder selvstændigheden og de sociale udgifter.