Debataften på Ilisimatusarfik
En gruppe studerende arrangerer debataften om ansættelsesstop, Air Iceland aftalen og Teles servicering af befolkningen
Seks BA-studerende arrangerer detbataften onsdag den 9. marts på Ilisimatusarfik. Foto: Leiff Josefsen
Vi er en gruppe studerende (fra Ilisimatusarfik), som frivilligt har arrangeret en debataften for alle universitetsstuderende på Ilisimatusarfik (Ilimmarfik, Ilinniarfissuaq, Peqqissaanermik Ilinniarfik).
Vi har selv inviteret oplægsholdere, lejet Ilimmarfiks lokale samt sørget for kaffe, te m.m..
Baggrunden for dette initiativ er, at vi føler, at der ikke er en ordentlig mulighed for os universitetsstuderende til at diskutere, udveksle ideer, debattere alverdens ting, og ikke mindst aktuelle begivenheder, som vi mener berører os og samfundet, skriver gruppen, der består af seks BA-studerende, i en pressemeddelelse.
- Vi mener, at vi som fremtidige akademikere har en pligt til at udtrykke vores meninger, som samfundet kan tage stillinger til samt få inspiration og gavn af.
- Vi har desværre ikke set et sådant initaitv fra vores studenterforening KISAQ, som ikke har formået at give os tilstrækkeligt afløb for vores indbyrdes debatlyst.
- En-gang-om-året debat samt lidt fredagsbar synes vi ikke er optimalt. Hvorimod vores "kolleger" på den anden side af atlanten (Avalak m.m.) udtrykker sig hyppigt og klart om emner, som berører Grønland. Det kan ses og høres i medierne.
Vores debataften vil tage udgangspunkt i tre emner. Vi har planlagt, at de tre oplæg tilsammen skal vare en time, det vil sige, hvert emne får et oplæg på ca. 20 minutter.
Debatemnerne med oplægsholdere:
Selvstyrets ansættelsesstop
- Oplægsholder: Nikoline Ziemer, Formand for Akademikers Sammenslutning i Grønland
Naalakkersuisuts aftale med Air Iceland
- Oplægsholder: Sten Lund, Cand. scient. adm.
Tele Greenlands servicering for befolkningen
- Oplægsholdere: Qarsoq Høegh-Dam, BA. stud. Sprog, litteratur & medier & Malik Hansen, BA. stud. Samfundsvidenskab
Arrangørerne er:
Qarsoq Høegh-Dam, BA. stud. Sprog litteratur & medier
Kikkik Olsen, BA. stud. Sprog litteratur & medier
Sikkerninnguaq Hard, BA. stud. Samfundsvidenskab
Malik Hansen, BA. stud. Samfundsvidenskab
Kaalinnguaq Siegstad, BA. stud. Kultur & samfundshistorie
Tupaarna Høegh, BA. stud. Pædagogik
Debataften holdes i Ilimmarfiks Aula onsdag den 9 marts 2011, kl. 19:00-21:00.