De store turiststeder kvæles i egen succes

Det er ikke længe siden, at en rejse til Venedig i Italien var noget, man kun gjorde én gang i sit liv. Så man skulle nyde det.

Man blev i flere dage, måske en uge, for at udforske byen med kanalerne, spise på restauranterne og købe sjove lokale ting.

Det var dengang. Det er gået med Venedig, som det er gået med mange andre af verdens store turistdestinationer.

Monica Cesarato, italiener og madblogger, noterer sig, at mange turister nu kommer på lynbesøg med et krydstogtskib eller en bus.

Lokale er ikke involveret, og turisterne lægger stort set ingen penge. En hurtig selfie og en souvenir, fremstillet i Kina.

Det var så Venedig.

I øjeblikket er millioner af mennesker på ferie, og flere turistdestinationer siger, at de snart ikke magter mere.

Brugge i Belgien har restriktioner for krydstogtskibes passagerer, Paris vil begrænse antallet af busser, Prag vil af med de såkaldte ølcykler.

I Thailand er en strand lukket for turister. I fjor lukkede øen Boracay i Filippinerne, så der kunne ryddes op efter turisterne.

Turisme skaber arbejdspladser og velstand, men der er ved at komme fokus på turismens negative sider. Det kan være ødelæggelse af miljø eller prisstigninger for de lokale.

Det har skabt antiturist-bevægelser og protester. Det er set i Amsterdam, i Rom og i Dubrovnik.

Der er flere grunde til den voksende turisme. En grund er mere velstand i blandt andet Kina, men også billigere flyrejser har fyret op under lysten til at rejse ud i verden.

- Holdningen til ferierejser er skiftet fra at være noget for de privilegerede til næsten at være en rettighed, siger Marina Novelli, professor i turisme og international udvikling på University of Brighton i Storbritannien.

Hun tilføjer, at myndigheder i årtier kun har brugt antallet af turister som målestok for succes.

- Det duer ikke mere. Det er muligvis den vigtigste lære, der er nu, siger hun og advarer om, at der kan gå så meget Disney i det, at det ødelægger den charme, der oprindeligt tiltrak turister.

- Ser vi kun på antallet, risikerer vi at dræbe hønen, der lægger guldæg.

Det ses ikke mere tydeligt end i Venedig. Der kommer 30 millioner turister om året, men siden Anden Verdenskrig er byens befolkning faldet fra 175.000 til nu 50.000.

- Vi plejede at have en lavsæson, hvor indbyggerne kunne sunde sig. Nu er det året rundt. Indbyggerne har ikke mere byen for sig selv, siger bloggeren Monica Cesarato.

Der kommer stadig flere opfordringer til at indføre restriktioner for krydstogtskibe, sådan som det er sket i blandt andet Brugge, Dubrovnik og på den græske ø Santorini. I Barcelona snakker de også om det.

Rochelle Turner, forskningsleder i WTTC, der repræsenterer rejse- og turistsektoren, påpeger, at der er et behov for at sprede turismen.

Men hun minder også om, at turismen bringer godt med sig, herunder fredning og beskyttelse af områder og bygninger, der måske ellers ville gå til.

- Ja, vi strækker hænderne i vejret. Tingene er lidt ude af kontrol nogle steder, men turisme er ikke kun en dårlig historie. Det bringer også noget rigtig godt.

/ritzau/