Dato for forårssamling på plads

Det bliver fredag den 9. april 2021, hvor medlemmer af Inatsisartut skal samles igen til forårssamling. Det meddelte formandsskabet til Inatsisartuts møde onasdag.

Offentliggjort

Inatsisartut kan nok forvente en travl start på året 2021.

Der venter en vintersamling til februar, og tre dage efter sidste mødedag, har partierne sidste frist til at indsende forslag til optagelse på dagsordenen til forårssamlingen.

Inatsisartuts første mødedag under forårssamlingen bliver fredag den 9. april 2021.

Det betyder, at forslag til optagelse til forårssamlingen skal sendes ind til formandsskabet senest 5. marts 2021.

Det betyder dog nødvendigvis ikke, at medlemmer i Inatsisartut har masser af tid til at udarbejde deres forslag til forårssamlingens dagsordener.

Inatsisartuts vintersamling vil nemlig slutte den 2. marts 2021, altså tre dage før frist for indsendelse af forslag til samlingen.

Bedste dato for samlingsstart

Formandsskabet forklarede under onsdagens møde, at der er taget forbehold for både vintersamling og påskeferien, og at datoen den 9. april er passende for en start på politisk forårsmøde.

Siumut, Demokraatit og Nunatta Qitornai accepterede datoen uden forbehold.

Atassut og Partii Naleraq bekentgjorde dog deres forbehold vedrørende dato for første mødedag, da dato for kommunalvalget endnu ikke er fastsat, og at der også bør være tid nok til forberedelse til forårssamlingens punkter.

Powered by Labrador CMS