Danskere og færinger over at gå solo: »Ingen opbakning fra Grønland«
Politikere fra Grønland, Færøerne og Danmark mødtes i Nuuk for at planlægge samarbejde om udenrigspolitiske forhold.Men Grønland vil ikke være med. Det vækker følelser i Torshavn og København.
Fra både færøsk, dansk og grønlandsk side udtrykkes der forundring og ærgrelse over, at Grønland har trukket stikket til et muligt samarbejdsforum om udenrigspolitikken. Samarbejdet er i stilhed strandet allerede efter det første møde i Nuuk i juni mellem Udenrigspolitisk nævn fra Danmark, og de udenrigspolitiske udvalg fra det færøske lagting og Inatsisartut.
Det skriver avisen AG.
IA´s folketingsmedlem Aaja Chemnitz siger til AG, at hun er glad for, at den overraskende udvikling nu kommer frem i lyset.
- Jeg kan kun sige, at beslutningen er ærgerlig og efter min mening bør overvejes en gang mere fra grønlandsk side, siger hun til AG.
Modsat mener Kuno Fencker fra Siumut, som sidder i Inatsisartuts Udenrigsudvalg, at det er en fornuftig beslutning.
- Det er ikke sådan, at vi ikke vil samarbejde med politikere fra andre landes parlamenter. Vi er til enhver tid åbne for at mødes med ministre og udenlandske udvalg. Men vi er nødt til at overveje, hvornår vi har behov for direkte at formalisere et samarbejde, som det i dette tilfælde var tale om. Det handler også om kompetencer, hvad vi må og kan som udvalg, forklarer Kuno Fencker.
Læs hele historien i denne udgave af avisen AG. Få adgang her: