Flertallet af de folkevalgte i Avannaata Kommunia, bestående af Naleraq og Siumut, godkendte opførelsen af et nyt hotel i Ilulissat på kommunalbestyrelsens møde den 25. september. På mødet fik Ilulissat Invest ApS således tilladelse til at opføre et hotel med navnet "Hotel Anchor Bay".
Da ansøgningen til hotelbyggeriet blev behandlet af de folkevalgte, satte Atassut og Demokraatit spørgsmålstegn ved, at der allerede er blevet anlagt en vej til det kommende hotel. Atassuts formand mener, at vejen kan være blevet godkendt i strid med loven:
Flertallet af de folkevalgte i Avannaata Kommunia, bestående af Naleraq og Siumut, godkendte opførelsen af et nyt hotel i Ilulissat på kommunalbestyrelsens møde den 25. september. På mødet fik Ilulissat Invest ApS således tilladelse til at opføre et hotel med navnet "Hotel Anchor Bay".
Da ansøgningen til hotelbyggeriet blev behandlet af de folkevalgte, satte Atassut og Demokraatit spørgsmålstegn ved, at der allerede er blevet anlagt en vej til det kommende hotel. Atassuts formand mener, at vejen kan være blevet godkendt i strid med loven:
- Vejen, der er anlagt med henblik på Hotel Anchor Bay, indgår ikke i kommuneplanen. Betyder det, at hvis vi godkender det nu, kan jeg fra nu af roligt bygge et skur ved siden af mit hus, og når det er færdigt, blot ansøge om godkendelse i håb om, at det bliver godkendt? Det vil jeg gerne spørge hele kommunalbestyrelsen om. Er vi begyndt at arbejde på denne måde i strid med lovgivningen? siger Aqqalu C. Jerimiassen på mødet.
Vejen er altså allerede blevet anlagt, og det fremgår af den offentlige kortportal, Nunagis.gl, at en ansøgning fra den ene ejer af Ilulissat Invest ApS, Flemming Bisgaard, om et areal med henblik på at anlægge vejen, blev godkendt af arealafdelingen i Avannaata Kommunia den 20. oktober sidste år.
Borgmesteren: Jeg har fuld tillid til teknisk forvaltning
Borgmester i Avannaata Kommunia, Lars-Erik Gabrielsen (S), afviser kritikken af vej-anlæggelsen. På mødet den 25. september roste borgmesteren medarbejderne i teknisk forvaltning, som gav tilladelsen til vejbyggeriet, for deres høje faglighed.
- Personligt har jeg fuld tillid til den måde, teknisk forvaltning drives på, og derfor kan jeg ikke sætte spørgsmålstegn ved, at arbejdet er blevet udført, siger Lars Erik Gabrielsen til kommunalbestyrelsen.
Demokraatit: Vi fik kendskab til sagen via TikTok
Atassut er ikke de eneste, der sætter spørgsmålstegn ved forløbet omkring anlæggelsen af vejen. Heidi Møller fra Demokraatit siger, at de som folkevalgte ikke havde kendskab til sagen, da vejbyggeriet begyndte. Hun fik heller ikke kendskab til sagen på møder i kommunalbestyrelsen:
- Vi folkevalgte vidste ikke, at vejen blev anlagt, men vi fandt først ud af det, da borgmesteren lagde noget på TikTok, hvor han blandt andet kritiserede Demokraatit og kaldte tilhængere af bestemte partifarver for ballademagere.
- Derfor er det ikke overraskende, at der bliver klaget. Det skyldes i høj grad, at sagen ikke er blevet håndteret gennemsigtigt, siger Heidi Møller.
Atassut: Gamle grave?
Atassut kritiserer ikke kun forløbet i vejarbejdet. Ifølge partiformanden indeholder området, hvor vejen anlægges, menneskelige rester fra afdøde.
- Byggeområdet rummer flere gamle grave. Er der blevet foretaget undersøgelser af dette? Det er ikke, fordi jeg leder efter forhindringer, men hvis processen skal forløbe korrekt, og ingen private skal behandles uretfærdigt, er det spørgsmål, vi rejser, siger Aqqalu C. Jerimiassen.
Hans spørgsmål blev dog ikke besvaret på mødet og blev heller ikke nævnt igen.
På mødet blev det besluttet, at det skal undersøges, om arbejdet er udført i overensstemmelse med lovgivningen og reglerne. Ifølge Sermitsiaqs oplysninger har Avannaata Kommunia allerede indledt en undersøgelse af, om sagen er blevet behandlet korrekt.