Coronavirus er langt mere alvorlig end influenza

Du har måske hørt nogle påstå, at myndighedernes advarsler mod coronavirus er overdrevne, og at virussen kan sammenlignes med en ganske almindelig sæsoninfluenza.

Det er forkert.

Coronavirus er mere alvorlig end influenza på en række parametre, skriver Videnskab.dk.

Her er fem punkter, hvor influenza og den nye virussygdom COVID-19 adskiller sig fra hinanden:

1. Coronavirus er mere smitsom

Den nye coronavirus smitter ligesom influenza gennem luften. Men den er over dobbelt så smitsom.

I gennemsnit smitter en person med influenza 1,1 andre. Man siger, at reproduktionsraten er 1,1.

Den nye coronavirus har en reproduktionsrate på 2,5. Det viser opgørelser fra den kinesiske Hubei-provins, hvor virussen oprindeligt brød ud.

Det vil sige, at en person med coronavirus i gennemsnit smitter 2,5 andre mennesker.

- Grunden til, at coronavirussen smitter mere end dobbelt så meget som influenza, er sandsynligvis, at ingen af os er immune, fordi det er en ny virus, som vi ikke har ikke været smittet med før, siger Christian Wejse, der er lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Coronavirussens høje smitsomhed kan også have noget at gøre med, hvordan sygdommen trænger ind i kroppen
Når man bliver smittet med en luftbåren virus, sker det typisk, fordi man inhalerer sygdomsfremkaldende partikler.

Immunforsvaret bekæmper nogle af partiklerne, før de trænger ind i kroppen. Det kunne se ud, som om der er forskel på, hvor effektivt immunforsvaret bekæmper partikler fra coronavirus og influenzavirus, siger Jan Pravsgaard Chrisensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- En mulighed er, at der skal færre partikler til, før man bliver syg af coronavirus, end ved influenzavirus, siger han.

2. Flere dør af coronavirus

Forskerne regner med, at dødeligheden ved den nye coronavirus er omkring seks gange højere end ved en almindelig sæsoninfluenza.

- Det er derfor, vi er så bekymrede, siger Christian Wejse.

Tallene er stadig usikre, men et estimat lyder, at dødeligheden ved coronavirus er 0,6 procent.

Ved en almindelig sæsoninfluenza dør cirka 0,1 procent af de smittede.

Hvor dødelig COVID-19 helt præcis er, er stadig usikkert, for der er forskel på, hvordan forskellige lande opgør antallet af smittede.

I lande, hvor myndighederne ikke tester ret mange mennesker for coronavirus, er antallet, der bliver registreret som smittede, meget lavt. Derfor kommer det til at se det ud, som om at andelen, der dør af sygdommen, er meget højere end i lande, hvor flere bliver testet og registeret, hvis de er smittede.

- I USA har man i øjeblikket en dødelighed på 3,5 procent, fordi man ikke har testet ret mange mennesker. Men i Sydkorea, hvor man har testet mange, er dødeligheden 0,6 procent, siger Christian Wejse.

I Italien er dødeligheden i øjeblikket helt oppe på 6,2 procent. Det kan ifølge Christian Wejse hænge sammen med, at landet er så hårdt ramt af virusudbruddet, at sundhedsvæsenet ikke længere kan følge med og derfor ikke får testet så mange.

Samtidig er en stor andel af den italienske befolkning ældre mennesker, som har højere risiko for at dø af coronavirus end yngre. Over to millioner italienere er over 85 år, og Italien er et af de europæiske lande, hvor folk lever længst.

3. Flere bliver alvorligt syge

Hvert år bliver tusindvis af danskere ramt af influenza. Især ældre og svage risikerer af den grund at ryge en tur på hospitalet.

I influenzasæsonen 2017- 2018 blev 971 personer indlagt på hospitalet med influenza. Deraf var 50 personer så hårdt ramt, at de røg på intensiv afdeling, ifølge en opgørelse fra Statens Serum Institut.

Den nye coronavirus ser ud til at gøre mange flere alvorligt syge.

- I Hubei kom 3-5 procent af de smittede på intensiv. Hvis det går lige så galt i Danmark, bliver sundhedsvæsenet fuldstændig lagt ned, ligesom det i øjeblikket er tilfældet i Italien, siger Christian Wejse.

Sundhedsstyrelsens har lavet en risikovurdering, som anslår, at cirka 600.000 danskere kan blive smittet med coronavirus. Hvis man overfører tallene fra Hubei til Danmark, og 4 procent af de 600.000 danskere bliver så syge, at de skal indlægges på en intensiv afdeling, svarer det til 24.000 mennesker.

Så galt kommer det dog næppe til at gå. Sundhedsstyrelsen forventer, at 2.800 danskere bliver indlagt på intensiv i løbet af de kommende tre måneder på grund af coronavirus.

4. Coronavirus sætter sig på lungerne

Influenzavirus består af sygdomsfremkaldende partikler, der binder sig til receptorer i næse, mund og svælg.

Coronavirus binder sig derimod oftest til receptorer i lungerne.

- Det betyder, at virussen gror nede i lungerne, mens influenza gror i de øvre luftveje. Coronavirus er altså en lungebetændelse, som kan påvirke evnen til at trække vejret og ilte blodet. Det er nok derfor, at flere dør af den end af influenzavirus, forklarer Jan Pravsgaard.

Hos de mest uheldige kommer coronavirus til udtryk som en kraftig lungebetændelse.

De fleste mennesker bliver dog knapt så syge: Selv om coronavirus og influenza-virus angriber forskellige steder i kroppen, giver de ofte de samme symptomer, så det kan være svært at skelne.

- De to sygdomme manifesterer sig ofte ens, siger Jan Pravsgaard.

- 80 procent af dem, der er smittet med coronavirus, får bare en mild sygdomsperiode med forkølelse. Det er derfor, folk render på arbejde og når at smitte hinanden, før de opdager, at de er corona-positive, uddyber han.

Når ældre og svage mennesker er syge med influenza, risikerer de også at få lungebetændelse efterfølgende. Men til forskel fra coronavirus, er det ikke influenza-virussen i sig selv, der giver betændelse i lungerne.

»Man kan få skader i lungerne af at være syg med influenza, og så bliver det nemmere for bakterier efterfølgende at slå sig ned. Men lungebetændelse efter influenza er typisk en afledt effekt,« siger Jan Pravsgaard.

5. Ingen er immune over for COVID-19

Virussygdomme er kendetegnet ved, at man bliver immun over for dem, når man har været smittet en gang. Det betyder, at man sjældent bliver syg af den samme virus to gange.
Efterhånden som mange i en befolkning bliver smittet med en virus, opstår der flokimmunitet.

- Jo flere der har været syge, desto sværere bliver det for virussen at smitte, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Forskellige varianter af coronavirus cirkulerer ligesom influenzavirus hvert år og gør os forkølede. Men den nye coronavirus ligner ikke nogle af de coronavirusser, der almindeligvis er i omløb.

- Den variant, der cirkulerer nu, er så meget anderledes, at der ikke er opstået immunitet i befolkningen. Det er et nyt virus for alle, forklarer Jan Pravsgaard.

Når ingen mennesker er immune, spreder virussen sig lynhurtigt.

Immunitet opstår, fordi immunsystemet genkender molekyler på overfladen af en virus og derfor producerer antistoffer, som slår viruspartiklerne ned, før man bliver syg.
Du har måske hørt, at influenzavirusser muterer, så der hvert år opstår i en ny variant.

Men selv om influenzavirus muterer, adskiller de forskellige varianter af sæsoninfluenza sig ikke så meget fra hinanden, at immunforsvaret ikke kan genkende dem.
Derfor er de fleste langt bedre beskyttet mod influenzavirus end mod den nye coronavirus.

- De fleste har haft influenza mindst en gang i deres liv, så der er hele tiden en basis-immunitet i befolkningen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Corona-hysteri eller rettidig omhu? Derfor er karantæner og aflyste begivenheder nødvendige

Pandemi, epidemi eller udbrud: Hvad er forskellen?