Chefredaktøren anbefaler: Med nattens øjne rundt i Nuuk

Et sted i Nuuk er der en fest i gang. En teenager har besøgt sin kæreste, øllet skal på bordet, og der er lagt op til fest.

Et andet i Nuuk sted har en ung mand iklædt sig sit festtøj; en hvid skjorte, pæne bukser og de rigtige sko. Han er på vej til musikfestivalen i Inussivik. Der er solgt over 2.000 billetter, blandt de mange festivalsgæster er der lagt op til en glad aften i byen med vennerne.

Aftenen skal ende brat for de to. Men det ved ingen endnu. For aftenen er kun lige begyndt.

På Hotel Hans Egede har en gruppe på tre iført sig de gule genkendelige jakker, som er symbolet for natteravnene. Klokken er 21, og de har fyldt lommerne med kondomer, reflekser og masser af bolsjer. En af dem er formand for natteravnene, Niels Nielsen, som har runderet byen som natteravn siden 2001. De to andre er Heidi og Sarah Nielsen, mor og datter, som gerne vil yde en frivillig indsats i samfundet.

De aktive natteravne består af en fast stab på 13-14 stykker, som hver anden weekend går på gaderne for at møde Nuuks unge. Det er ved skoler, boldbaner og skatersteder. Denne aften starter de Qinngorput. Forinden har de meddelt Nuuk Politi, at de er på gaderne. Af og til kan der falde en melding om, at natteravnene gerne må være opmærksomme ved Radiofjeldet, området ved Pisiffik i Nuussuaq og ved Brugsen i Qinngorput, fordi der kan være optræk til ballade blandt de unge. Denne aften ønskes de kun en god tur.

Der er lønudbetaling, og natteravnene kan i den forbindelse vente mange børn på gaderne. Børn, der hellere vil lege med kammeraterne end at overvære familien gå i opløsning over alkoholrelaterede skænderier. Men som regel er mødet med børnene en glad oplevelse, hvor bolsjer og reflekser skifter ejer.

Faktisk er natteravnene så velkomne blandt de legende børn, at aktiviteter går i stå, når de ser de gule jakker. I Qinngorput i ungdomsklubben hænger de unge ud halvt ud ad vinduet for at få et bolsje og en refleks. Ved skatebanen vil en dreng gerne vise et nyt stunt på sit løbehjul, og ved Hans Lynge Skolen kommer en flok piger frem fra mørket og tager generte imod både reflekser og bolsjer. Området sluttes af med at konstatere, at fodboldbanen er mennesketom, og derfor går turen mod fodboldbanen i Nuuk.

Tryghed

Her er alderen noget højere. Hormonerne hænger løst i den kolde aften, men bolsjer bliver man ikke for gammel til. Heller ikke for gammel til, at en pige rykker en beanie hue af en dreng. Der hvines højt, mens pigen eller huen jages rundt om natteravnene. Da alle har fået et bolsje, går ruten til Værestedet, det tidligere skolehjem for børn fra kysten. Værestedet ligger ved Tele. Det er døgnåbent med to voksne, som tilbyder børn et trygt sted at være. Her bydes der på kaffe fra de voksne, mens en håndfuld drenge kappes om at få flest bolsjer. Det er drenge, som af forskellige årsager, ikke ønsker at tilbringe fredagen hjemme. En af drengene har valgt at overnatte, resten går ud i natten, da klokken nærmer sig 22.30. Måske går de hjem, måske leger de videre på gaderne.

Et sted i Nuuk er to mænd ved at gøre sig klar til en nattevagt. Denne aften har de intet efternavn, de vil oplyse til avisen. Den ene er Knud, nylig familiefar til en datter, den anden er Aslak. Nattevagt hænger ikke altid godt sammen med det at have stiftet familie. Derfor skiftes de til at sidde ved bag rattet i patruljevognen. Det er to forholdsvis nye i Grønlands Politi med henholdsvis fem og fire år i korpset. Alligevel har de set det hele, voldsomme hændelser og mødet med borgere, der har overtrådt politivedtægterne og har været i situationer, hvor de har måtte trække politiskiltet overfor folk, som de kender eller har gået i skole med.

- Man tænker ikke så meget over det. Loven skal overholdes, oplyser de.

De har valgt jobbet, fordi det jobbet er spændende, uforudsigeligt, men også fordi, de ser opgaven med at skabe tryghed blandt borgerne.

Forberedelse

På stationen i Nuuk gør de patruljevognen klar. Klokken er 23.00. Først skal bilen vaskes, det sker i politigården, så skal den pakkes med politiattester og forskellige mapper og alkometer, radioerne skal tjekkes, alt det tekniske skal fungere.

I vagtstuen er der mødt fem mand ind, en af dem er ankermand Preben Kleist, der er vagtchef. Han har ansvaret for, at vagten foregår godt, uanset, hvad der sker. Han fortæller, at der er fuld bemanding på i weekenderne; det vil sige fem ved telefonerne og tre vogne på gaderne. Opkald fra hele Grønland til politiet går ind til Nuuk, hvor de sidder klar ved telefonerne, og hvor man også via en skærm kan holde øje med, hvor vognene befinder sig. En aften som denne med lønudbetaling og musikfestival i både Sisimiut og Nuuk, hvor mange er samlet, kan alt ske. Man er forberedt på det værste, men ingen kan spå om fremtiden, heller ikke ordensmagten. I patruljevogn.

- Vi er lidt overtroiske, vi siger aldrig, at en vagt lader til at blive stille. Pludselig kan det hele stikke helt af, har Aslak fortalt.

Anholdelse

Rollerne denne aften er, Aslak har radiokontakten med stationen, mens Knud fører bilen rundt i Nuuk. Som natteravnene fører han også bilen til Qinngorput, tilbage til Nuuk, hvor Radiofjeldet runderes, bagefter til Fiskerbyen og igen en tur Nuuk, forbi hallen i Nuuk, hvor musikfestivalen er godt i gang.

Uden for har rygerne taget plads og fået gang i cigaretterne og kigger langt efter politibilen, der vender og kører væk. Betjentene er enige om, at stemningen er god og sætter kursen mod Nuussuaq. Der er ikke mange mennesker på gaden. Børnene har forladt samlingsstederne og kun få mennesker ses i gadebilledet.

Over radioen bliver de bedt om at køre til Inussivik, hvor en anden patrulje har bedt om hjælp til at få anholdt en eftersøgt, han har været eftersøgt i halvanden uge og er spottet ved festivalen. Det er manden i den hvide skjorte.

Der laves en uvending, og kursen går til hallen. Aslak kommunikerer med vagtcentralen, og han gentager, at opgaven er forstået.

Uden for hallen mødes de to patruljevogne og aftaler kort, hvordan anholdelsen skal gribes an. Forstærkningen i form af Knud og Aslak sker fordi, den mand, de er på vej til at anholde, har en historik, hvor han ikke altid har forholdt sig roligt, desuden er han eftersøgt.

De fire betjente indtager hallen og hilser pænt på de folk, de passerer gennem menneskemængden. Manden i den hvide skjorte har ikke opdaget, at han om ganske få minutter ikke længere er til fest, men sidder med hænderne fastgjort bag ryggen i en patruljevogn. Musikken er høj, lugten er tyk af øldunst, fra spildt øl på halvgulvet, på scenen er der røgkanoner og mobiltelefoner tages frem og dokumenterer både det hele.

Manden i den hvide skjorte er indkredset, det hele er foregået stille og roligt, med fire mand omkring sig, er der ingen vej uden om. Diskret, hurtigt og effektivt bliver manden ført ud til gangen ved toiletterne, forbi den lange slange af kvinder, der venter på et ledigt toilet, tager manden sin telefon og ringer til sin forsvarsadvokat. Samtalen er lang, og politiet er tålmodigt. Manden ser ingen i øjnene, hans hoved er bøjet, han ser ned i gulvet, mens han taler, dog er der en grænse for tålmodighed. Han gelejdes forbi tissekøen og udenfor, hvor han informeres om, at han er anholdt, han iklædes håndjern og får gratis tur ind i detentionen. For ham venter der en fremstilling.

Udrykning

Aslak melder tilbage til stationen, at opgaven er udført. Fredagen er blevet til lørdag, og igen runderes et stille Nuuk og i Qinngorput, sætter Knud farten ned, måske er der tid en kop kaffe og en snak.

Over radioen lyder det, at en ung mand har truet med at springe ud fra en altan fra en blok i Nuuk, han er beruset; kærestesorg og irrationelle beslutninger på grund af alkohol, har sat en stopper for en glad aften, der endte helt forkert.

- Har I sele på, lyder det fra Knud, som ikke venter på svar. Nu køres, der på asfalten til Nuuk, i høj fart, rundt i rundkørsler, og som passager, rækkes der ud efter det panik-håndtag over bildørene, man ellers kun tager i, hvis man skal tale højt med dem, der sidder foran i en bil. Nussuaq flyver forbi, passet forceres, mens biler gør plads til, at patruljevognen med udrykning kan komme fremad. Rødt lys passeres, bilen rykkes rundt i to 90 graders sving. Politiet ved ikke, hvad der venter, kommer de frem tids nok til at forhindre, at nogen vil gøre noget dumt.

Tæt på blokken deaktiveres udrykningen, mærkeligt nok kan man dårligt høre den infernalske lyd i samme grad inde i bilen som uden for. Knud og Aslak springer ud ad dørene, og forinden fortæller Knud, at AG må blive ved bilen. Efter 10 minutter kommer de to betjente med en hikstende ung mand mellem sig.

- Vi kører ham hjem til sine forældre. Det endte godt, fortæller Knud.

Topnyheder

Stormvarsel for Tasiilaq

DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...

Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten

Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...

AG Uge 40 2022

Klik her for at læse