Budgetforhandlinger: Qeqqa finder 88 mio. kr. i besparelser

Besparelser medfører et plus på 12 millioner kroner imellem første og anden budgetforhandling. Der skal stadig spares, lyder det.

Malik Berthelsen og resten af kommunalbestyrelsen arbejder på s husholdning, og arbejder på flere sparemuligheder for at have plus på kontoen. Qeqqata Kommunia
Offentliggjort

Kommunalbestyrelsens udvalg i Qeqqata Kommunia har været i gang med sparekniven den seneste måned for at opnå et bedre råderum i kommunens husholdning for næste år.

Sparemanøvren for at forbedre overskuddet for budget for 2023 og de kommende overslagsår er sat i værk efter kommunen konstaterer, at budgettets plus på kontoen vil blive reduceret til 226.000 kroner, hvis udvalgene ikke mindsker deres forbrug. Grunden til, at et plus på 226.000 kroner ikke er nok for kommunen er, at der kan komme uforudsete udgifter.

Besparelser, som udvalg og forvaltninger igennem de seneste fire uger betyder, at kommunen sparer omtrent 90 millioner kroner de næste fire år. Det er dog ikke nok:

- Budget 2023 med overslagsårene 2024-2026 giver et overskud på 87,9 mio. kr. (årligt 22 mio. kr.) som ikke er bæredygtigt i forhold til kommunens aktiviteter på anlægsområdet. Derfor vurderes det nødvendigt, at der findes flere besparelser og/eller indtægter, således at kommunens råderum forøges, lyder det i sagsfremstillingen af kommunalbestyrelsens andenbehandling af budget for 2023.

Driftsudgifter på himmelfart

Kommunens administration vurderer, at kommunens økonomi er tilfredsstillende primært på grund af den gode likviditet. Ifølge sagsfremstillingen har kommunen en likviditet på 215.065.500 kroner per 8. november.

- Imidlertid er det bekymrende at kommunens driftsudgifter fortsætter med at stige, lyder det i administrationens anbefaling og fortsætter:

- Samtidig er ønsket, at fremtidig udvikling af nye driftsområder i større grad finansieres gennem en kombination af effektivitetsforbedringer og omplaceringer indenfor de enkelte områder.

Flere handlinger

Kommunalbestyrelsen andenbehandler torsdag budget for 2023. Og kommunen har udarbejdet et sparekatalog der blandt andet indeholder en mulig beslutning om at hæve takster til daginstitutioner med 10 procent. Dermed kan kommunen hente 600.000 kroner ekstra fra indtægter i driften for 2023 samt overslagsårene. Økonomiudvalget har behandlet og godkendt sagen.

Samtidig er det blandt andet besluttet som mulig sparekatalog, at skolemadsordningen kun skal gives til mindrebemidlede børn i skolen, hvilket giver 2.200.000 kroner.

Det er endvidere foreslået i torsdagens dagsorden, at Sisimiut drift og Maniitsoq drift skal spare tilsammen 1,4 mio. kr. mere for budgetåret 2022 og overslagsårene, og at besparelser på løn og drift fortsat spares på.

Budgetforhandlinger i Qeqqata Kommunia blev behandlet færdigt og godkendt af kommunelabestyrelsen i den forgangne uge.

Powered by Labrador CMS