Annonce
Bror stak sig selv med kniv
De tre personer, der blev anholdt i knivstikkersag i Nuuk, er alle løsladt. Ingen sigtes i sagen
De tre, der torsdag aften blev tilbageholdt efter et knivstikkeri på Radiofjeldet i Nuuk, blev fredag løsladt.
Annonce
Det oplyser Nuuk TV.
Læs også "Politi: Kvinde stak sin bror ned under druk"
De første oplysninger i sagen fra politiet gik på, at det var en søster, der havde stukket sin ældre bror med en kniv under et drikkelag i lejligheden. Men efter tømmermændene har lagt sig, har de tre tilbageholdte sammenstemmende fortalt Nuuk Politi, at broderen havde stukket sig selv. Der er derfor ikke rejst sigtelse i sagen.
Broderen, der stak sig selv i maveregionen, er uden for livsfare.