Broberg glæder sig over udenlandsk interesse
Det er ikke kun USA, der er interesseret i at samarbejde med Grønland. Andre lande har også interesse i at sætte samarbejdet og handlen i gang.
Turen til Danmark i forbindelse med ministermødet med udenrigsminister Jeppe Kofod og amerikansk udenrigsminister Antony Blinken samt landstyremedlem for udenrigsanliggender i Færøerne, Jenis av Rana er vellykket, mener Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Pele Broberg. Det samme gælder Arktisk Råds møde i Island.
Han fortæller til Sermitsiaq.AG, at han oplever, at også andre lande er meget interesseret i at lave samarbejdsaftaler med Grønland.
- Det, at vi officielt har meldt ud, at vi også ønsker samarbejde og handel med andre lande end Danmark har åbnet andre landes øjne. Interessen er meget god for Grønland, siger Pele Broberg.
Og den interesse bør Grønland tage til sig til gavn for Grønland, mener han.
- Der er stor interesse, som grønlands befolkning bør benytte sig af. Vi kan være en stor medspiller i internationalpolitik. Og jeg mener, at vi kan klare det, hvis vi alle bidrager, siger han.
Dialog i gang
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Pele Broberg kan ikke løfte sløret for, hvilke lande der viser interesse for Grønland.
- Dialogen er i gang, og flere lande udviser stor interesse. Jeg kan ikke afsløre hvilke lande, vi har en dialog med, før vi lander en samarbejdsaftale, siger Pele Broberg.
- Fra Naalakkersuisuts side skal vi nok melde ud senere, om hvilke døre vi har åbnet for Grønland. Jeg håber det vil bidrage til, at de unge får øjnene op for især flere uddannelsesmuligheder, men også i forhold til investeringsmuligheder, siger Pele Broberg.
Han kan ikke melde, hvornår og hvilke lande, der lander en samarbejdsaftale med Grønland først. Men Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender oplyser, at indholdet af eventuelle samarbejdsaftaler med flere lande er gået i gang, og at disse først skal drøftes internt i Naalakkersuisut.