Børnetalsmanden: Historisk skridt for børnene

Naalakkersuisut skal lave en plan for, hvordan Grønland over tid kan komme til at leve op til FN´s Konvention om Barnets Rettigheder – også kendt som Børnekonventionen. Det vedtog Inatsisartut tirsdag.

Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge kalder vedtagelsen for et historisk skridt. Hun glæder sig over, at Grønland mange år efter tiltrædelsen til Børnekonventionen vil lave en plan for, hvordan man kan leve op til den.

Hun påpeger, at det er helt centralt, at planen vil gælde for alle børn og ikke kun socialt udsatte, som der har været et stort fokus på de senere år.

- Det er ikke kun socialområdet men det hele. I folkeskolen har vi også børn, der her ret til at få hjælp, som ikke nødvendigvis er svigtede. Det kan være børn med indlæringsvanskeligheder eller andre problemer. Det vil sige, at man skal tænke hele vejen rundt for at lave en koordineret plan, siger hun.

Frygt for skrivebordsprojekt

Under debatten i Inatsisartut udtrykte Samarbejdspartiets Tillie Martinussen bekymring om, at planen kan gå hen og blive et skrivebordsprojekt uden reelle forbedringer for børnene her i landet.

Børnetalsmanden erkender, at der i første omgang vil være tale om skrivebordsarbejde, men man bliver nødt til at have en overordnet plan, mener hun:

- Vi ved, at det er et længerevarende arbejde. Det kommer til at tage tid at forbedre forholdene for børnene, og derfor har vi brug for en langsigtet plan med mål både på kortsigt og langt sigt.

- Ikke hele regningen kan betales nu, men vi får en plan at kunne holde det op imod, siger hun.

Brandslukning er dyrere

En analyse har tidligere vist, at det vil koste over 300 millioner kroner, hvis Grønland skal leve op til Børnekonventionen. Det har politikerne ikke kunnet finde penge til, og derfor bliver der i første omgang tale om at lave en handlingsplan, som skal finansieres hen af vejen.

Børnetalsmanden er overbevist om, at det vil kunne betale sig at leve op til konventionen:

- De her brandslukningsøvelser, når der dukker forfærdelige sager op i medierne, tænker jeg faktisk, er dyrere. Vi ved, at det vil kræve ressourcer, men vi bliver nødt til at have mål for vores land og vores børn.

- Det tror jeg, er langt billigere. Det er endnu værre og endnu dyrere for de børn, der ikke får den rette hjælp. De har det ikke godt, og vil kunne udgøre en kæmpe omkostning for samfundet resten af deres liv, lyder det fra Aviâja Egede Lynge.