Børnetalsmand
Børnetalsmand bekymret over børn der ryger hash
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge er stærkt bekymret for de forhold, der beskrives i KNR’s nyhed om børn fra Qaqortoq, der ryger hash
Børnerettighedsinstitutionens MIO's børnetalsamand, Aviâja Egede Lynge, udtrykker sin bekymring, efter at have hørt nyheden om, at børn i 10-12 års alderen ryger hash i Qaqortoq, som beskrives i KNR’s nyhed 4. juli.
- Børn ned i 10-12 års alderen bør slet ikke have muligheden for at komme i nærheden af hash. Børn har ret til at leve et sundt liv og ret til beskyttelse mod den slags. Dette er forældrenes ansvar, udtaler Aviâja Egede Lynge i en pressemeddelelse.
Børnetalsmanden understreger desuden den store risiko, det er for børn at ryge hash:
- Vi ved i dag, at jo yngre man er når man ryger hash, jo større risiko er der for, at hashen får en skadelig effekt på barnets udvikling.
Alle voksnes ansvar
Ifølge FN’s Børnekonvention, som Grønland tilsluttede sig i 1993, skal alle deltagerstater træffe alle passende forholdsregler for at beskytte børn mod ulovlig brug af narkotika og psykotrope stoffer. Det betyder i praksis, at det offentlige og landets politikere må arbejde på at finde løsninger, der sikrer, at børn ikke sættes i situationer, som de omtalte børn fra Qaqortoq, oplyser børnerettighedsinstitutionen MIO.
- Vi har brug for, at alle voksne, forældre som politikere, forholder sig aktivt til de risici der ligger i brugen af hash. Det er ikke acceptabelt, at børn kommer i besiddelse af hash. Vi har brug for en klar holdning til dette, siger børnetalsmanden.
- Aviâja Egede Lynge ønsker, at der sættes fokus på de samfundsmæssige konsekvenser hash har, og særligt på de konsekvenser hash har for børn og unge i vores land, lyder det i pressemeddelelsen.
Læs: Vi skal sikre børns rettigheder