Børn skal sætte ord på følelserne

Børnetalsmanden udsender i løbet af sommeren en ny male/samtalebog til folkeskolens yngste trin.

Offentliggjort

- Lad os tale om dine følelser, lyder opfordringen fra MIO, der står bag det nye bog-inititiv.

Bogen er lavet til børn og familier (voksne), som en inspiration til at tale sammen om følelser. Alle børn har følelser og har ret til, at sige deres følelser højt eller vise andre, hvordan de har det. Bogen der er lavet til de yngste kan med fordel benyttes af større børn, fremgår det af en pressemeddelse, som MIO har udsendt.

- I Børnekonventionen står der, at børn har ret til at udtrykke sig og det er de voksne som skal sikre, at børn får denne mulighed. Nogle børn har nemt ved at tale om oplevelser og følelser, andre børn har svære ved at tale om eller sætte ord på sine følelser; denne lille bog kan hjælpe samtalen i gang, siger børnetalsmand Aviâja Egede Lynge.

Der står videre i pressemeddelelsen, at man i bogen kan læse om:

  • ”Følelser er noget, vi kan mærke, når vi har forskellige oplevelser – både gode og dårlige. Følelser er udtryk for, hvordan vi har det; både når vi har det godt og når vi har det dårligt”
  • ”Vi kan føle skam eller skyld, hvis vi tænker på noget, som vi er kommet til at ødelægge, eller hvis vi har oplevet eller været udsat for noget ubehageligt”.
Powered by Labrador CMS