Børn: Mobning skal stoppes

Nakuusa lancerer en kampagne mod mobning og dét at være en god ven. Kampagnen kommer direkte fra børnenes budskaber under Nakuusas Børnetopmøde i 2020.

Offentliggjort

Er du en god ven? Det spørgsmål vil blive stillet i ni forskellige videoer til forskellige aldersgrupper i en ny kampagne fra Nakuusa. Kampagnen udspringer af de budskaber børnene fandt frem til under børnetopmødet tilbage i november 2020.

- Under børnetopmødet udtalte skolebørnene sig om, at hver gang der kommer en ny ind i klassen, så skal man lave et system, der få den nye til at føle sig velkommen. Og børnene vil snakke mere om, hvordan man kan forhindre mobning i klassen, siger projektlederen Mia Skifte fra Nakuusa til Sermitsiaq.AG.

De voksne er rollemodeller

En af de ting børnene nåede frem til under topmødet er, at de voksne skal vise vejen ved at opfører sig ordentligt både i hjemmet og på de sociale medier. Børnene kender nemlig alt for godt til de voksnes dårlige opførsel

- Børnene lærer fra de voksne, derfor skal de voksne være rollemodeller. God opførsel i hverdagen og på de sociale medier, er en stor del af det. Det blev børnene enige om under Børnetopmødet, siger Mia Skifte.

Kampagnen tager udgangspunkt i børns budskaber om at styrke fællesskabet med undertemaer, som identitet, mangfoldighed og de sociale medier. Ifølge skolebørns undersøgelse fra 2018 oplever hvert 20. barn mobning en eller flere gange om ugen eller minimum to gange om måneden.

- Nogle bliver rigtig kede af det og græder, og nogle kan blive så kede af det, at de bliver deprimeret og bliver angste for at være blandt mennesker. For nogle kommer skam og sorg til at dominere dem hele livet igennem. De føler sig meget alene, fortalte Børnerådsmedlemmerne på Nakuusa’s Børnetopmøde i 2020.

Mangfoldighed skal på skemaet

Ud over fokus på forældrenes opførsel, så vil børnene også gerne lære mere om mangfoldighed i skolen.

- Vi er alle sammen forskellige. Hvordan er vores kultur i Vestgrønland? Hvad med dialekt? Børnene vil gerne lære mere om vores land. De vil gerne lære hinanden bedre at kende. Børn I nuuk vil for eksempel gerne lære mere om forholdene i Nordgrønland og Tasiilaq, fortæller projektlederen.

Nakuusa har i alt lavet fem videoer, de skal vises på KNR-TV hele juni måned. I august vil der komme fire nye videoer. Udover video-kampagner, så vil Nakuusa også fremsende og udgive undervisningsmaterialer til alle skolerne i landet.

- I lærebogen vil der være forskellige rollespilsøvelser og gruppearbejdsopgaver. Lærebogen vil også bidrage til debatter om mobning og om dét at være en god ven, siger Mia Skifte.

I kan se alle videoer på Nakuusas hjemmeside og på youtube.

Se én af videoerne her:

Powered by Labrador CMS