Borgmester: Nuuk skal have fossilfri byzone i 2035

– Med udbygningen af vandkraftværket i Buksefjorden får vi nye og bedre rammer til den bæredygtige og fossilfri udvikling i hovedstaden, som vi har ventet på i flere år, siger borgmester Charlotte Ludvigsen.

Borgmester Charlotte Ludvigsen: – Vi skal nu handle i stedet for at snakke. Hovedstadens byzone skal være fossilfri i 2035 og vi skal genbruge mere.
Offentliggjort

Borgmester Charlotte Ludvigsen har sat målet i EarthCheck. Nuuk skal være den første bæredygtige hovedstad i Arktis og have en fossilfri byzone i 2035. Det er et ambitiøst mål i lyset af, at 80 procent af Nuuks energiforbrug i dag er basseret på fossile brændstoffer.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

- Det er begrænset, hvad vi selv kan gøre, og hvad vi selv må bestemme. Vi er meget afhængige af, hvad Nukissiorfiit vil og må for ejerne i Inatsisartut og Naalakkersuisut, og vi er afhængig af selvstyrets områder. Vi har således ikke indflydelse på skibenes og flyenes brug af fossilebrændstoffer, siger Charlotte Ludvigsen.

- Men med Naalakkersuisuts beslutning om at være med i Paris aftalen og om at udbygge vandkraftværket i Nuuk samtidig med, at man anlægger et nyt vandkraftværk mellem Aasiaat og Qasigiannguit, ser det ud til, at vi kan få den nødvendige opbakning fra Naalakkersuisut, mener borgmesteren.

- Med udbygningen af vandkraftværket er mit mål derfor, at vi skal have en fossilfri byzone i 2035. De mest ambitiøse hovedstæder har som mål at blive fossilfrie i 2040, og de meget ambitiøse siger 2050. Men jeg vil gerne nå målet i 2035, siger Charlotte Ludvigsen, der håber på, at kunne få hele kommunalbestyrelsen samt erhvervsliv og borgere med på sin plan.

Du kan læse hele artiklen i avisen Sermitsiaq:

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS