Borgmester i Avannaata Kommunia til borgere i Uummannaq: Spred ordene

En stor del af byen Uummannaq står uden strøm og uden dækning. Derfor kan en del vigtige oplysninger fra myndigheder går tabt for befolkningen. Borgmesteren oplyser, at myndighederne arbejder i døgndrift for at løse udfordringerne og opfordrer borgere til at sprede ordene.

Lars Erik Gabrielsen
Del informationer med hinanden så alle får relevante oplysninger, opfordrer borgmester i Avannaata Kommunia.
Offentliggjort

En stor del af Uummannaq har stået uden strøm siden i går mandag efter en brand i byens elværk.

Det betyder, at forbindelser til TV, radio, internet og mobiltelefoni kan falde ud i en del af byen. Dermed kan en stor del af befolkningen mangle information om hvordan myndigheder handler for at afbøde de udfordringer, strømafbrydelsen giver.

Borgmester i Avannaata Kommunia Lars Erik Gabrielsen (S) opfordrer borgere i Uummannaq om at dele viden om de oplysninger som de får fra myndigheder så de fleste borgere kan vide, hvilke handlinger der bliver truffet:

- Kommunikationen er i øjeblikket udfordret. Derfor vil jeg opfordre alle til at hjælpe med at dele de informationer og meddelelser, som myndighederne udsender. På den måde kan vi sikre, at vigtig information når ud til alle borgere. Jeg vil samtidig understrege, at det er vigtigt at følge de anvisninger og anbefalinger, som myndighederne giver, siger Lars Erik Gabrielsen i en kort meddelelse via Avannaata Kommunias Facebookside.

Der skal etableres varmestue

Nukissiorfiit har tidligere på dagen meddelt, at et skib er på vej med nødgeneratorer der skal bruges til at igangsætte elforsyningen igen. Arbejdet med genetableringen kan dog resultere i, at der sker flere kortvarige strømudfald. Det forventes, at skibet ankommer til Uummannaq tirsdag aften hvorefter arbejdet med genetablering af forsyningen vil igangsættes.

- Kommunen er til rådighed for borgerne. Der kan rettes henvendelse til det gamle forsamlingshus, hvor man kan lave mad og få den nødvendige hjælp og service, der efterspørges. Samtidig arbejdes der på at etablere en varmestue, så borgere med behov kan få et varmt og trygt opholdssted, siger Lars Erik Gabrielsen.

Midlertidige løsninger arbejdes på

Der er omkring 1.400 borgere i Uummannaq. Det er lykkedes Nukissiorfiit at genetablere elforsyning af en tredjedel af byen. Det mest kritiske infrastrukturer prioriteres i Nukissiorfiits første del af arbejdet med genetableringen af elforsyning.

Borgmester i Avannaata Kommunia understreger, at der fortsat arbejdes på at finde midlertidige løsninger i denne usikre tid:

- Jeg ved, at situationen skaber usikkerhed og bekymring. Der arbejdes på at få etableret midlertidige løsninger hurtigst muligt, og jeg håber, at vi i løbet af de kommende dage vil se mærkbare fremskridt. Indtil da må vi stå sammen, hjælpe hinanden og udvise sammenholdm siger han.

Pilersuisoq Uummannaq har tidligere på dagen meldt, at butikken holdes åbent men at nogle betalingskort ikke kan modtages. Det meldes også, at salg af alkoholiske drikke indstilles under den kritiske situation.

Powered by Labrador CMS