Borgmester efter hundeangreb: Vigtigt, vi forebygger nye tragedier
Slædehunden er ikke en maskine, men et levende dyr. Og hverken ejer, kusk eller turudbyder må ødelægge hundeslædeturismens gode ry og rygte, siger borgmester Malik Berthelsen efter flere skræmmende hændelser med løbske hunde i Sisimiut.
For godt syv uger siden i april måned gennemlevede Adam Jarniewski et sandt mareridt, da et hundespand på en turistkørsel gik til angreb på ham og hans to piger på skiløjpen i Sisimiut.
Det skriver avisen AG.
Hans personlige beretning om den nervepirrende oplevelse kan læses her på siderne i denne uges avis.
AG har i den forbindelse været i kontakt med flere kilder, herunder turisten, som sad på slæden, da kusken mistede kontrollen over hundespandet. Andre kilder fortæller om tilsvarende uhyggelige oplevelser i Sisimiut. Altså hvor slædehunde ikke er et lydigt arbejdsdyr, men et bidsk og angrebsparat væsen.
Og i Qeqqata Kommunia er borgmester Malik Berthelsen (S) ret klar i mælet efter episoderne:
- Jeg tager skarp afstand fra de hundeangreb, vi har oplevet her i Sisimiut, som også er en trist hændelse, hvilket også skabte en stor utryghed hos borgerne, udtaler borgmesteren i en skriftlig kommentar til AG.
Læs hele artiklen i seneste udgave af AG. Du får adgang her: