Borgere: Der må ikke spares på uddannelse og socialområdet
Sermitsiaq.AG har været ude og spørge borgerne, hvad de vil spare på, for at få økonomien til at hænge sammen i fremtiden. Sundhedsvæsenet og infrastruktur ryger i svinget.
Økonomisk råd forudsiger, at indtægterne til det offentlige vil falde, fordi der bliver flere ældre og relativt færre, der arbejder. Det kræver, at der skal spares. Men hvilke områder skal der spares på, når der tværtimod kommer ønsker om forbedringer fra flere sider.
Sermitsiaq.AG har været på gaden for at høre borgernes mening.
Vi har spurgt borgerne, om hvilke af de tunge udgiftposter på finansloven, de helst ikke vil spare på:
- Uddannelse
- Det sociale område
- Sundhedsvæsenet
- Hjemtagelse af nye sagsområder fra Danmark
- Infrastruktur
Borgerne fik til opgave, at prioritere de områder der ikke skal spares.
Kim Nielsen Mørch:
- Det sociale område, sundhedsvæsenet og uddannelse. Det er vigtigt, at der ikke skal ske besparelser på de områder. Jeg synes, at det ikke er særligt vigtigt at hjemtage ansvarsområder på nuværende tidspunkt. Det vil ikke gøre så meget, hvis der blev sparet i det område.
Nuunu Olsen:
- Uddannelse, det sociale område og sundhedsvæsenet. Hvis landet skal tage skridtet videre, synes jeg, at der ikke må ske besparelser på de områder. Det vil være fint, hvis der sker besparelser i de andre områder.
Bolette Susanne Løvstrøm:
- Sundhedsvæsenet, uddannelse og det sociale område. Jeg valgte denne prioritering, da jeg udmærket ved, hvad der sker på sundhedsområdet, da jeg netop nu er i uddannelse i det område. Jeg håber, at der ikke sker besparelser.
Napaartoq Petrussen:
- Det sociale område, infrastruktur og uddannelse. Alle tre områder er vigtige for samfundet. Især lufthavnsbyggerierne kan blive vigtige for samfundet i fremtiden, og det er det, der skal generere penge til andre områder.
Johan Fleischer:
- Det sociale område, uddannelse og sundhedsvæsenet. Jeg synes, at det er for dårligt, at vi skal spare på så mange områder. Og at der bliver trukket udgifter både fra Tele-Post og Royal Greenland til den forfejlede lufthavn, som har så en dårlig regularitet og som er så usikker. Teknisk og økonomisk er det en dårlig løsning. Det er det største udgift, og som om det ikke var dyrt nok, så vil der komme en ekstra regning på 800 millioner kroner, som samfundet skal betale.