Bøder for at bruge mobil under kørsel

Tre bilister i Nuuk har fået 500 kroner i bøde for at tale i mobil under deres kørsel

Det koster 500 kroner i bøde, hvis man snakker i mobil under sin kørsel. Billedet har ikke noget med den pågældende artikel at gøre. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Politiet i Nuuk har under deres patruljer i weekenden observeret tre bilister, der talte i mobil telefon under deres kørsel. Det har resulteret i en bøde på 500 kroner til hver bilist.

- Vi kigger jævnligt efter om bilisterne overholder politivedtægterne, når vi kører patrulje i byen. Denne her weekend var tre bilister blevet set snakke i mobilen under deres kørsel, og det må man ikke efter politivedtægterne, siger regionsleder ved hovedstadsområdet ved Nuuk politi, Niels Nyvang.

Bilisterne bliver stoppet af politiet og får en bøde på 500 kroner.

Udover bilister, der taler i mobil under deres kørsel, har politiet også stoppet en bilist, der kørte uden sit kørekort, og en der kørte uden at have fået et kørekort.

Powered by Labrador CMS